Løb mod påskeferie for en god sag

200 elever fra Norddjurs Friskole fik god motion og samlede penge ind til lungesyge børn.

Artiklens øverste billede
Så er der afgang - på kurs mod påskeferie. Foto: Søren Andersen

200 elever fra Norddjurs Friskole fik fredag formiddag både god motion og støttede en god sag, da de løb påskeferien i møde ved at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet.

Det er et landsdækkende arrangement, hvor skoler landet over kunne deltage og løbe i en god sags tjeneste til fordel for Børnelungefonden og et livsvigtigt arbejde for børn med alvorlige lungesygdomme. Norddjurs Friskole var eneste deltager fra Norddjurs.

Inden skoleløbet var der fælles opvarmning, hvor Daniel Lilleris fortalte om lungesygdom, fredagsslik og Team Rynkeby. Foto: Søren Andersen

Daniel Lilleris er far til børn på skolen og deltager senere på sommeren i Team Rynkebys årlige cykelridt mod Paris - og han var sammen med et par kolleger i det gule cykeltøj klar til at sende skolebørnene godt afsted på den nøjagtigt en kilometer lange rute rundt om skolen ved Lergravsvej.

Drop fredagsslik

»Tak for, at jeg har fået lov til at ødelægge jeres skoledag med et løb,« sagde han og opfordrede børnene til måske at droppe fredagsslik og i stedet støtte Børnelungefonden med det sparede beløb. Børnenes reaktion tydede dog på, at de var godt tilfredse med den droppede undervisning. Om de også var klar til at droppe fredagsslikket var dog sværere at tyde.

Flere end 100.000 danske børn lider af en lungesygdom og for mere end 1000 af dem er situationen livstruende. Børnene kan ikke leve et normalt liv. De har ofte problemer med at trække vejret og har hyppigt fravær i skolen og en uforudselig hverdag med indlæggelser og behandlinger.

Der var vejvisere på plads på cykelstien på Randersvej. Foto: Søren Andersen

Inden fredagens løb har alle elever - og deres forældre - haft mulighed for at indgå mikrosponsorater til fordel for Børnelungefoden. Det sker med et beløb pr. omgang, som eleven har løbet fredag i forbindelse med skoleløbet - eller give et fast tilskud.

Efter løbet, skal eleverne selv regne ud, hvor meget de enkelte sponsorer skal af med - og sørge for afregning via Mobile Pay.

Først til maj ved man, hvad skoleløbet har bidraget med til den gode sag.

Fredag deltog 55 i et anderledes støttearrangement i forbindelse med Team Rynkeby, da der var vinsmagning til fordel for Børnecancerfonden. Det skete i Pedersen & Nielsens bilbutik, hvor borde og stole var leveret af Voldby Teltudlejning og Henrik Lund fra Lund Vine fortalte om vinene.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.