Nørre Djurs HK kører med klatten - tophold smed igen et point

Nørre Djurs HK var urørlig i 29-18 sejren over Nøvling IF. Spændingen i toppen er højspændt inden de to sidste runder.

Artiklens øverste billede
Nørre Djurs HK er klar til at fighte for chancen for oprykning til sidste sekund. Slutspillet om oprykning er blevet intensiveret efter Nørre Djurs HKs sikre sejr over Nøvling IF og Elitesport Vendsyssels pointtab mod Bjerringbro FH. Fotos: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa

Med en knusende sejr på 29-18 gjorde Nørre Djurs HKs bedste håndboldherrer arbejdet færdigt lørdag eftermiddag på udebane mod bundholdet Nøvling IF. Da topholdet Elitesport Vendsyssel lidt senere samme eftermiddag i Bjerringbro måtte nøjes med uafgjort 23-23 mod Bjerringbro FH, blev spændingen i toppen af rækken skruet et par grader op. 

Kun et hold rykker op, og nu ligger Elitesport Vendsyssel og Nørre Djurs HK side om side med hver 33 point. Elitesport Vendsyssel er bedst indbyrdes efter en klar hjemmesejr i de to holds indbyrdes opgør for nogle uger siden. Men der er to runder tilbage, og begge tophold skal møde ligareserverne fra Mors-Thy Håndbold - et hold begge oprykningskandidater har den største respekt for.

»Vi holder liv i håbet og motivationen. Det er fedt, at vi stadig lever i toppen af rækken, og vi krydser fingre for, at det går vores vej,« siger Nørre Djurs HK’s cheftræner Jesper Johnsen. Nu skal Nørre Djurs HK vinde over Aars HK i ‘Hulen’ fredag aften og håbe på, at Mors-Thy Håndbold tager point fra Elitesport Vendsyssel lørdag eftermiddag.

»I så tilfælde er det i vores egne hænder at gøre tingene færdige, når vi i den sidste kamp møder Mors-Thy Håndbold på udebane. Det bliver svært, for den dag gør turneringsprogrammet, at Mors/Thy Håndbold kan disponere over ligaspillere og U19 ligaspillere. Men vi har chancen og vil kæmpe for den. Alt er muligt,« siger Jesper Johnsen.

Otte mål i træk

Lørdagens kamp mod bundholdet Nøvling IF var der ikke mange knaster i for Nørre Djurs HK.

»Nøvling IF er rykket ud af 2. division og havde ikke noget at spille for. Det blev en let kamp, som vi vandt meget sikkert. Vi var et niveau bedre end vores modstander,« fortæller Jesper Johnsen.

Nordjyderne fulgte med til stillingen 5-5, men derfra stak gæsterne fra Djursland totalt af og scorede otte mål i træk til stillingen 13-5 inden de to hold gik til pause ved stillingen 14-8. I 2. halvleg udbyggede Nørre Djurs HK føringen og gik midt i 2. halvleg fra 22-14 til 27-14. Derfra byttede holdene mål indtil playmaker Mike Paulsen lukkede kampen til stillingen 29-18 med sit sjette mål - alle scoret på straffekast.

»Vi leverede en fin koncentreret indsats og fik alle spillere på banen. Vi fik ingen skader, og Nicolaj Danefeld Hansen var med igen efter at have stået over i pokalkampen mod Hørning Håndbold i tirsdags på grund af en lårskade,« siger Jesper Johnsen. Nørre Djurs HK tabte kampen i Santander Cup med 32-29 til Hørning Håndbold, angiveligt fordi spillerne havde kampen mod Nøvling IF i hovedet.

To stærke målmænd

Nørre Djurs HK dominerede hele kampen og Nøvling IFs spillere var kommet i menneskehænder i gæsternes bomstærke forsvar.

»De blev presset og havde svært ved at komme igennem i vores forsvar. Men skal nogen fremhæves, er det vores to målmænd Casper Hebsgaard Mortensen og Kevin Fisker. Det var deres kamp. De var gode, selvom de også fik gode betingelser med et stærkt forsvar foran sig,« siger Jesper Johnsen. Endnu engang leverede de to målmænd flotte præstationer med imponerende redningsprocenter. Unge Casper Hebsgaard Mortensen stod de første 48 minutter med en redningsprocent på 58. Da rutinerede Kevin Fisker kom i målet de sidste 12 minutter, præsterede han seks redninger på ti afslutninger og sluttede således med en redningsprocent på 60.

I den anden ende boltrede Nørre Djurs HKs skytter sig.

»Vi fik mange straffekast, for Nøvling IFs forsvar havde mange problemer med at dække os op. Vi brændte tre straffekast, men scorede på seks,« fortæller Jesper Johnsen.

Nørre Djurs HK tager afsked med sit hjemmepublikum for denne sæson fredag aften kl. 19.30, når Aars HK kommer på besøg i Nørre Djurshallen i Glesborg. Det kræver en sejr, hvis spændingen om oprykningen skal holdes ved lige til sidste spillerunde. Som altid er det gratis at gå til divisionshåndbold i Nørre Djurshallen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.