FC Djurslands unge fyre flyvende fra start i 4-2 sejr over ASA

FC Djursland var foran med 4-0 i premieresejr over ASA, Aarhus på udebane i Danmarksseriens kvalspil.

Artiklens øverste billede
Der var spilletid til tre nye spillere, (fra venstre) Tobias Sejersbøl Øland, Benjamin Lahn Sørensen og William Loft, da FC Djursland lørdag overraskende slog ASA, Aarhus med 4-2 på udebane. Privatfoto 

FC Djursland kom flyvende fra start, da bundholdet i Danmarksseriens Kvalifikationsrække fik tre point med hjem fra mødet med ASA, Aarhus i sæsonpremieren på Koncenton Park. Sejren blev på 4-2, og FC Djursland fik en drømmestart, da Christian Jensen allerede efter to minutters spil bragte gæsterne foran og Fabian Korsgaard efter små 20 minutter udbyggede føringen til 2-0. I starten af 2. halvleg øgede FC Djursland føringen til 4-0, men ASA fik reduceret til 4-2 i 2. halvleg, men fik samtidig en spiller udvist med direkte rødt. Så FC Djursland holdt skansen og kunne sætte tre gode point ind på kontoen efter den overraskende sejr over Stig Tøftings aarhusianske barndomsklub ASA.

Vi gik til den, og vores unge spillere havde modet til at tage duellerne med et ‘voksent’ ASA-hold

»Det var en intens og hård fight. Vi gik til den, og vores unge spillere havde modet til at tage duellerne med et ‘voksent’ ASA-hold. Vi havde også gode omstillingschancer, men blev også trætte til sidst. Vi løb tør for kræfter og manglede power i slutfasen, men vores målmand Nicolaj Rohde var god og skabte ro bag en meget kompetent bagkæde,« fortæller sportschef og assistenttræner Nicolaj R. Poulsen.

ASA, Aarhus er et hold, som FC Djursland skal holde trit med, hvis drømmen om at overleve i Danmarksserien skal holdes i live. FC Djursland kæmper med Kjellerup IF, ASA, Aarhus og VRI i den nederste halvdel af kvalifikationsrækken, og med den seneste pointhøst rykker FC Djursland med 8 point tættere på Kjellerup IF, som tabte premieren med 4-2 til Aarhus Fremad og har 12 point. 

Tre gule kort

FC Djursland har flere stamspillere på skadeslisten og har i vinterpausen sagt farvel til rutinerede folk som Janus Tranæs Didriksen og Sebastian Bendix Væggemose. Så der var med Nicolaj Rohde, Thorbjørn Friis Overgaard og William Loft tre U19 spillere i startopstillingen, hvor der også var Danmarksseriedebut til tilbagevendte Benjamin Lahn Sørensen.

FC Djursland stillede med Nicolaj Rohde mellem stængerne som afløser for den håndskadede Anders Emil Hjorth. I bagkæden spillede Martin Westmark Hansen, Thorbjørn Friis Overgaard, Casper Stylsvig Bæksted og Christian Rytter Fløjborg. På den defensive midtbane spillede Fabian Korsgaard og Christian Jensen bagved Mikkel Sloth. På kanterne stod Mikkel Leander Petersen og William Loft med Benjamin Lahn Sørensen på toppen. I løbet af 2. halvleg blev der skiftet ud på fem pladser, for storebror Oliver Jensen afløste Martin Westmark Hansen og Nis Traulsen afløste lillebror Christian Jensen. Victor Dalmose afløste Mikkel Leander Petersen, og der var FC Djursland debut til en ny helt ung spiller, Tobias Sejersbøl Øland, som afløste Fabian Korsgaard, og ind kom også Lucas Bilstrup som afløser for William Loft.

Christian Jensen var hurtigt på bolden til 1-0 i det 2. minut, da ASA’s forsvar ikke fik clearet bolden. Og FC Djursland kom foran med 2-0 i det 18. minut, da Christian Rytter Fløjborg i andet forsøg fik sendt et hjørnespark godt indover, så Fabian Korsgaard kunne bugsere kuglen over mållinjen. Der blev fightet godt over hele linjen, og der blev inden pausen uddelt gule kort til Fabian Korsgaard, Christian Jensen Casper Stylsvig Bæksted. 

Viby IF venter

FC Djursland fik en fantastisk start på 2. halvleg med to scoringer inden for de første 10 minutter. Først ved Mikkel Sloth og derefter ved Mikkel Leander Petersen efter et godt gennembrud af William Loft, som er tilbage i FC Djursland efter et halvt år i barndomsklubben Auning IF. Kort efter fik ASA reduceret på et straffespark, men fik derefter et direkte rødt kort for en stempling af Fabian Korsgaard i brysthøjde og måtte spille resten af kampen med 10 mand. De sidste tyve minutter holdt FC Djursland hjemmeholdet væk på godt forsvarsspil med unge Nicolaj Rohde som en rolig ankermand.

Så en fin premieresejr til et ungt FC Djursland hold, som ikke har været forvent med sejre i efteråret. Men forude venter hård modstand, og lørdag eftermiddag skal FC Djursland igen en tur til Aarhus og møde Viby IF, som er et etableret Danmarksseriehold og ligger på en tredjeplads i Kvalifikationsrækken med 31 point. 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.