Alle træningskampe aflyst på Djursland
Dommerpåsætter for Djurslands Fodbolddommerklub og JBU, Niels Bak Andersen, Grenaa, sender ikke en eneste dommer til en træningskamp på Djursland i denne weekend.
Snevejret har gjort det umuligt at finde blot en bane, hvor det er muligt at afvikle en træningskamp lørdag og søndag.
Det betyder, at flere klubber på Djursland forsøger at booke en kunststofbane i enten Randers eller Aarhus for at få afviklet træningskampe, men da efterspørgslen er stor, må de fleste bide i det sure æble og i stedet sende spillerne ud på en løbetur eller til indendørs træning, hvis den mulighed foreligger.
"Jeg har prøvet noget lignende for en tre år siden, da et snevejr i Påsken gjorde det umuligt at at få afviklet turneringskampe. Vi måtte hvis aflyse 200 kampe den gang," husker Niels Bak Andersen, der heller ikke forventer, at det bliver muligt at afvikle træningskampe i weekenden 27.-28. februar.