Spillere til tre fodboldhold dukkede op til appel i Auning IF

Cheftræner Dennis Holdgaard kunne ikke holde armene nede, da Auning IFs seniorspillere for første gang gik på græs i 2023.

Artiklens øverste billede
12 nye/nyere gutter dukkede op til appellen. Blandt andet fem spillere, der har ligget stille i lang tid grundet skader. Foto: Auning IF

Fotograferne skulle have de store skydere frem ved nytårsappellen i Auning IF forleden, hvor hele 37 omklædte seniorer stod klar, da cheftræner Dennis Holdgaard blæste i fløjten og kaldte folk sammen.

»Vi kunne tælle til 37 fremmødte, og det på trods af, at vi havde afbud fra syv på grund arbejde, ferie og sygdom,« fortæller Dennis Holdgaard.

Med så mange spillere kan man konstatere, at der er gang i noget spændende i Auning IF.

12 af de fremmødte tilhører kategorien spritnye/nyere ansigter, ifølge cheftræneren.

»Vi har fået tilgang af hele fem nye spillere. Samtidig dukkede der fem nyere ansigter op. Det vil sige spillere, der tidligere har spillet i Auning, men af forskellige årsager har holdt pause eller spillet andetsteds.«

Desuden deltog to nyoprykkede U19 spillere. Den tredje var forhindret grundet arbejde.

Netop de tre unge vil Dennis Holdgaard og hans trænerteam gøre alt for hurtigst muligt at få integreret i truppen.

37 omklædte spillere til appel giver grobund for optimisme i Auning IF forud for sæson 2023. Foto: Auning IF

Farvel til ungersvende

Det er en streg i regningen, at to andre unge, Sebastian Sørensen og William Loft, har valgt at tage tilbage til FC Djursland for at spille U19 fodbold i Liga 1.

Stortalentet William Loft skipper Auning i foråret til fordel for FC Djursland og U19 Liga1 fodbold. Foto: Auning IF
Ungersvenden Sebastian Sørensen spiller i FC Djursland i foråret, hvor det hedder U19 Liga1. Foto: Auning IF


De to var ellers tilbage i Auningtrøje i efteråret 2022, men de kan ikke få det til at hænge sammen tidsmæssigt med fodbold i Auning og skolegang i Grenaa. Derfor tager de foråret med i FC Djursland, ifølge Dennis Holdgaard.

Han kan til gengæld glæde sig over, at en kvintet af tidligere langtidsskadede spillere med klart førsteholdspotentiale for samtliges vedkommende er tilbage på træningsbanen. De fem er Simon Vest, Andreas Dahl, Frederik Køtter, Martin Hørning og Anders Friis Laursen. 

Hertil kommer at den tidligere U-landsholdsspiller Mogens Laursen, der scorede mange mål i sin Randers FC og FC Midtjylland tid, har givet udtryk for, at han vil forsøge at træne mere og være en del af truppen.

Spændende 2023

»Med så mange spillere kan man konstatere, at der er gang i noget spændende i Auning IF,« lyder det beskedent fra altid velovervejede Dennis Holdgaard.

Han måtte lide den tort at se sit unge mandskab rykke ned fra Serie 2 i sidste sæson på trods af en behjertet indsats kollektivt.

Derfor er det forventeligt, at Auning IF vil sætte sit præg på den meget lokale Serie 3 i dette forår.

»Det er vores håb, at vi kan være med til at præge den meget spændende pulje, som indeholder mange gode hold og giver en masse lokalopgør. Hver weekend er der et lokalopgør på Djursland, og det håber vi er med til at sikre mange tilskuere på de forskellige stadions,« lyder det beskedent fra cheftræneren.

Der er en direkte oprykningsplads at spille om plus en andenplads, der giver mulighed for at rykke op via playoffkampe. Bid spids på, at Auning IF kommer til at sætte sit præg på rækken og er med helt fremme, når de endelige placeringer skal afgøres.

Opstarten byder på træningskampe bl.a. mod Nørager, Hornslet, Midtdjurs, Kolind og Vivild. 

»Vi vil også lave sociale aftener evt. i forbindelse med Champions League eller andre events, hvor der vil være fælles spisning for alle efter træning,« siger Dennis Holdgaard.

For Dennis Holdgaard er fodbold fortsat en bacille, der går i blodet. Arkivfoto


Derudover afholder Auning en træningssamling i starten af marts. 

»Senere på året arbejder vi på at lave en udlandstur for alle, hvor vi bl.a. skal se fodbold på et af de store stadions i Europa,« siger den seriøse cheftræner, for hvem fodbold fortsat er en bacille, der går i blodet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.