Divisionshåndbold: Nørre Djurs HK klar til kamp for oprykning som tophold

Søndag byder Nørre Djurs HK på kamp mod ligareserverne fra Tvis og lokalopgør mod Trustrup-Ålsrode IF i Hulen i Glesborg.

Artiklens øverste billede
Målmanden Kevin Fisker forventes tilbage i målet efter næsten et års skadespause, når Nørre Djurs HK søndag møder Tvis i 2. Division. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa 

Der er lagt op til en spændende håndboldeftermiddag søndag i Nørre Djurshallen i Glesborg, når Nørre Djurs HK tager hul på anden halvdel af turneringen med herrehold i både 2. og 3. division. Kl. 14.00 møder topholdet Nørre Djurs HK ligareserverne fra Tvis, og kl. 16.30 mødes Nørre Djurs HKs andethold med Trustrup-Ålsrode IF i 3. division.

Nørre Djurs HK’s bedste herrer i 2. division har holdt julepause på en delt førsteplads med Stoholm IF, og holdet er klar til at sætte alle sejl til for at nå sæsonens ambitiøse mål om at rykke op i den landsdækkende 1. division. Holdet var godt kørende i efteråret, men tabte topopgøret mod Viborg FH med et enkelt mål i en kamp, hvor to af holdets profiler, Mike Paulsen og Oscar Kaihøj, kom alvorligt til skade.

»Det var voldsomt irriterende, at vi tabte kampen til Viborg FH, men heldigvis gjorde vi rent bord i efterårets tre sidste kampe og sluttede på en delt førsteplads, da Elitesport Vendsyssel tabte deres sidste kamp,« siger Nørre Djurs HK’s spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen.

Søndagens modstander Tvis er andethold til ligaholdet TTH Holstebro og ligger efter den første turneringshalvdel på en suveræn sidsteplads uden så meget som et eneste point efter 11 kampe. Men hvad der på papiret ligner en overkommelig opgave for topholdet fra Nørre Djurs HK, kan vise sig at blive en rigtig svær opgave søndag eftermiddag i Hulen i Glesborg.

»Det skyldes, at ligaholdet ikke spiller, fordi der er landskampspause på grund af VM. Og andetholdet har lov til at bruge tre ligaspillere. Gør de det, så er Tvis ikke længere et bundhold. Men vi har forberedt os maksimalt på at møde Tvis på søndag,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Vi har savnet Kevin Fisker helt vildt og krydset fingre for, at han ville blive klar. Han er en dygtig målmand, som tager ansvaret på sig, og er samtidig en fantastisk kommunikatør i forsvarsspillet.

Playmaker fit for fight

Med to profiler alvorligt skadet og flere stamspillere slidte og småskadede, var julepausen et velkomment break for cheftræner Jesper Johnsen og hans trup. Holdet vandt efterårets tre sidste kampe og starter nu den anden turneringshalvdel på en delt førsteplads.

»Nu har vi mærket holdene og deres kvalitet. For os er det vigtigt at gå ydmygt ud i anden halvdel af turneringen, men med troen på at vi kan gøre det færdigt og rykke op. Vi har holdkortet til at afgøre det her, så vi må satse på at vi har kvaliteten,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Mod Tvis på søndag er alle mand tilbage i fin form undtagen den unge gennembrudsspiller Oscar Kaihøj, som i efteråret imponerede med hurtige fødder og mange scoringer. Men Kaihøj blev skadet i 1. halvleg af den fatale kamp mod Viborg FH og den efterfølgende besked var nådesløs for en ung ambitiøs spiller: Oscar Kaihøj har revet sit korsbånd over og kan se frem til godt et års pause fra håndbolden.

Til gengæld er playmaker og angrebsstyrmand Mike Paulsen, som brækkede sit lægben efter et groft overfald i begyndelsen af 2. halvleg i kampen mod Viborg, imod alle odds allerede klar til kamp igen.

»Mike Paulsen er blevet klar hurtigere end forventet. Han har trænet med de sidste ti dage og kan være i spil, når cheftræner Jesper Johnsen udtager holdet efter lørdagens træning,« fortæller Nicolaj Danefeld Hansen.

Den tidligere ligaspiller i Mors-Thy Håndbold, Sebastian Enevoldsen, som blev tilkaldt for at lukke hullet efter Mike Paulsens skade, har meddelt, at han spiller i Nørre Djurs HK sæsonen ud. Bagspillerne Emil Vestergaard Larsen og Victor N. Saarup er helt fit efter småskader, og endelig er Rasmus Secher Eldrup meldt helt klar efter sin langvarige lyskenskade.

Stor kanin op af hatten

Med til at øge optimismen for et godt forår er også målmand Kevin Fiskers tilbagevenden efter en langvarig skade. Den rutinerede målmand var anfører og indpisker på holdet, da han i februar 2022 blev ramt af en korsbåndsskade, som holdt ham ude af turneringshåndbold resten af året. Han fik comeback i en træningskamp mod AGF mellem jul og nytår, som Nørre Djurs HK førte med 4-5 mål gennem det meste af kampen, men endte med at tabe med 28-27. 

»Kevin stod hele 1. halvleg og havde en redningsprocent på 40. Vi har savnet Kevin Fisker helt vildt og krydset fingre for, at han ville blive klar. Han er en dygtig målmand, som tager ansvaret på sig, og er samtidig en fantastisk kommunikatør i forsvarsspillet,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Endelig kan sportschefen hive en helt stor kanin op af hatten, for en helt uventet forstærkning har meldt sig på banen. Det er den 36-årige stregspiller Rasmus Hansen med en fortid som ligaspiller i Odder, Skive fH og Viborg FH og elitehåndbold i Tyskland. En to-meter mand med en kampvægt på over 100 kilo.

»Rasmus er gammel Grenaadreng og fik sin håndboldopdragelse i Grenaa IF inden han som ungdomsspiller kom på Viborgs håndboldakademi. Nu er han det næste halve år tilbage i Grenaa for at færdiggøre sin uddannelse som bygningskonstruktør og har meldt sig klar til at støtte vores projekt i Nørre Djurs HK,« siger Nicolaj Danefeld Hansen om Rasmus Hansen, som har sin spidskompetence i forsvarsspillet.

Rasmus Hansen forventes at få debut, når Nørre Djurs HK’s andethold søndag kl. 16.30 møder Trustrup-Ålsrode IF i 3. division i Nørre Djurshallen. Nørre Djurs HK møder Tvis samme sted kl. 14.00. Sikke en håndboldeftermiddag der venter, og som altid er der gratis adgang i hallen i Glesborg.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.