IF Midtdjurs kom fra bag(h)jul og vandt damerækken
Fem hold var tilmeldt damerækken ved Brix Cup med Team Jul som puljevindere, men i finalen var det IF Midtdjurs der trak det længste strå.
Beskedne fem damehold var med på dagens program ved Brix Cup i Auning Idrætscenter: Team Double Trouble, Team Jul, IF Midtdjurs, Nøragers håndbold piger og Håndboldpigerne Nørager B.
Team Jul med primært KPI spillere på holdkortet vandt puljen med IF Midtdjurs på andenpladsen.
I finalen var Midtdjurs pigerne anført af Amanda Poulsen, Mathilde Lykke Nielsen og Mille Bergmann Nielsen imidlertid de bedste med en en finalesejr på 3-1.