Mikkel Gribsholt gav publikum, hvad de kom efter - Ahmad El Ahmad gav mindelser om salige Kalule

Danmark vandt en knusende sikker og for mange nok også overraskende 7-2 sejr over Kroatien i lørdagens bokselandskamp i Midtdjurshallen med næsten 800 på lægterne. To sejre og to nederlag til de lokale boksere.

Artiklens øverste billede
Ryomgård drengen Mikkel Gribsholt fik aftenens største bifald før, under og efter sin entre i ringen. Hjemmebanefavoritten skuffede da heller ikke mod en hårdfør belgier. Alle Fotos: Lars Norman Thomsen

Dansk boksning har været nede i bølgedal på amatørniveau i en årrække, hvor det har været småt med meriterende internationale resultater og optrædender.


Rød og blå blok er i politisk infight lige nu. Lørdag aften var det ham i rødt, Mikkel Gribsholt, der klarede opgaven bedst.

Danmark var senest repræsenteret ved OL i 2012, hvor Dennis Ceylan fik en enkelt kamp ved Legene i London. Han tabte med dommerstemmerne 21-6 til den senere sølvvinder, irske John Joe Nevin.

Det var første gang siden 1996, at der var dansk deltagelse i boksning ved OL.

Jeg sagde ja til landskampen, fordi det er det største trods alt er at bokse landskamp, men var godt klar, at formen ikke var på 100 procent. Nu fik jeg en tung modstander, og det var okay.

Bjarne Newby

Målet er 2024

Nu har DABU, Danmarks Bokse-Union, fokus på OL i Paris i 2024. Målet er at få minimum en bokser med, fortalte bokseformand Lars Brovil til deres udsendte ved lørdagens bokselandskamp i Midtdjurshallen mod Kroatien.

»Vi har fået etableret et netværk med andre lande, så vi får bokset landskampe med rimeligt korte intervaller. Det hjælper vores topboksere til at få relevant matching og dermed også muligheder for at blive bedre forberedte til de internationale stævner, der tæller som kvalifikation til OL i Paris i 2024,« lød det fra Lars Brovil.

»Vi skal gerne have minimum en bokser igennem nåleøjet. Det vil være kæmpestort.«

To af oplevelserne i Midtdjurshallen, Elias Idrissi (tv.) og Ahmad El Ahmad.

Små 800 tilskuere

Næsten 800 tilskuere dukkede op til landskampen, der bød på 10 kampe plus af en afstikker. En kroat måtte ved afgang fra Kroatien strække gevær og blive hjemme grundet sygdom.

Derfor kom Vejle bokseren Sebastian Terteryan ikke i kamp. Han måtte i stedet heppe på sin tvillingbror, Nikolai Terteryan

På forhånd var Kroatien anset for en skarp modstander, som Danmark skulle være dygtige for at kunne matche. Lad os bare være ærlige og sige, at kroaterne var til at tale med i hovedparten af kampene, hvilket 7-2 sejren til hjemmeholdet også fortæller.

Landskampen blev indledt som det sig hør og børn med afspilning/afsyngelse af nationalmelodierne. Ørum pigen Isabella Vahle sang særdeles smukt 'Der er et yndigt land'.


Ahmad El Ahmad en oplevelse

Aftenens helt store oplevelse var fjervægteren Ahmad El Ahmad (57 kilo) fra Korsør Bokseklub. Han har ikke bokset mange kampe i næsten to og et halvt år på grund af corona og skader. Nu er han tilbage med fuld power. Han trænes af den tidligere mangeårige danske mester og professionelle Mogens Palle bokser Mark Hulstrøm.

Ahmad El Ahmad, som snart er færdig som skolelærer, er af palæstinensisk oprindelse.

»Jeg satser målrettet på at komme til OL. Lige nu skriver jeg bachelor, og kan kombinere det med intensiv træning. Træning hver dag, sådan bliver det - det næste halvandet år,« siger Ahmad El Ahmad, 24.

Forleden blev han kåret til bedste tekniker ved de danske mesterskaber, og hans boksning lørdag aften var en udsøgt nydelse. Ahmad El Ahmad har en righoldig værktøjskasse med boksemæssige lækkerier, som giver mindelser om fortidens Ayub Kalule, der bjergtog danske boksekyndige.

Midtvejs i anden omgang forbarmede kamplederen sig over Ahmad El Ahmads kroatiske modstander og stoppede kampen på RSC (Referee Stopping Contest). Den betegnelse, der benyttes for at stoppe en kamp, når en bokser er un­derlegen eller uegnet til at fortsætte kampen.

Rigtigt set af kamplederen.

Hornslet Bokseklubs cheftræner Arne Lund Christensen (forrest) var trukket i rød træningsdragt og sekunderede flere gange undervejs i landskampen.

Gribsholt i vigør

Af de fire Hornslet boksere slap hjemmebanefavoritten Mikkel Gribsholt, der i U19-klassen mødte den ikke uefne belgier Hamza Haddad i fjervægt, bedst fra det.

Kampen fik publikum op fra stolene, og der blev heppet taktfast på Ryomgård drengen, som fik punkteret den godt kæmpende modstander i tredje omgang med fremadstormende og aggressiv boksning, masser af træffere og hårde dueller i infight. Især Mikkel Gribsholts bomber af slag til kroppen sugede luften ud af Hamza Haddad, og den velfortjente 5-0 sejr faldt i den grad i publikums smag.

Det var ikke muligt at skaffe en kroatisk modstander til Mikkel Gribsholt. Derfor talte sejren ikke med til det samlede resultat i landskampen.

Vi skal gerne have minimum en bokser igennem nåleøjet. Det vil være kæmpestort.

Bokseformand Lars Brovil

Gribsholts klubkammerat, Daniel Nkole, i cruiservægt sluttede stævnet af med en 4-1 sejr over sin kroatiske modstander efter en jævnbyrdig kamp, hvor Nkole undervejs disponerede sin boksning godt og sædvanen tro skiftede fodstilling undervejs flere gange, så han i perioder forvirrede sin modstander og holdt denne på afstand på skift med veltunede jabs, men modsat også lod kroaten smage saften og kraften i højrehånden. Selv måtte Nkole også tage imod i løbet af de ni minutter, hvor arme og ben til sidst ’syrer’ til og afslører, hvem der kan tåle mosten, når det gør allermest ondt.

Daniel Nkole har kæmpet lidt med sygdom på det seneste. Det betød afbud til de danske mesterskaber. Fremover vil han gå ned i mellemvægt for at øge chancerne for at kunne begå sig på internationalt niveau. Han hører ikke til de højeste i de tungere klasser.

Hoveling skuffede

Victor Hoveling skulle efter sin deltagelse ved U19 VM i Alicante, hvor han tabte knebent til en rutineret, men uren nordmand, befæste sin position som coming man nationalt i letmellemvægt (71 kilo).

Hoveling var oppe mod en sej kroat, der også deltog ved U19 VM, hvor han tabte til en cubaner.

Lad det være sagt med samme. Victor Hoveling fik aldrig i gang i sin boksning og løst udfordringen mod den kroatiske højrefodsbokser. Det sidste var årsag til, at de to kamphaner tit var ved at træde hinanden over tæerne for at komme til slå. Det irriterede Hoveling tydeligt.

Den uskønne kamp udartede til et regulært gadeslagsmål, og i den disciplin var kroaten stærkest. Victor Hoveling, der er bedst, når han bokser fra distancen og følger op med sin smoking gun af en højre hånd, var der ikke lørdag aften. Han var klar over det, da kampen var slut og forlod skyndsomt ringen uden kommentarer med skuffelsen tatoveret i ansigtet med et 5-0 nederlag for at komme ned i kabinen og få et afsvalende bad.


Hornslet Bokseklub Daniel Nkole kæmpede sig til en 4-1 i cruiservægt i landskampens sidste opgør.

Hornslet bokseren har dog så meget i boksemæssig kunnen, at han kommer tilbage i en fornyet udgave i 2023. Lørdag aften fik han en til huskelisten, og det lærer man af.

Klubkammeraten Bjarne Newby i mellemvægt (80 kilo) har længe døjet med en rygskade, som forhindrede ham i at være med til de danske mesterskaber og også træne optimalt frem mod landskampen.

»Jeg sagde ja til landskampen, fordi det største trods alt er at bokse landskamp, men var godt klar, at formen ikke var på 100 procent. Nu fik jeg en tung modstander, og det var okay. Jeg følte selv jeg vandt, men det var en snæver afgørelse, og måske blev det afgørende, at der blev talt over mig i tredje omgang,« lød det fra altid gennemsympatiske Bjarne Newby.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.