»Der er masser af fremtid i Nørager B«. Allan 'Hakke' Haslund er i gang

Nørager B’s nye cheftræner Allan Haslund vil fortsætte generationsskiftet opg udvikle de mange unge spillere i klubben.

Artiklens øverste billede
Ny cheftræner i Nørager B., Allan Haslund (nummer 2 fra v.). De øvrige er fra v: anfører Mads 'Pylle' Pedersen, assistenttræner Michael Jensen og holdleder Peter Feldborg. Foto: Nørager B.

»Det var bittert. Nørager B var foran, men tabte. Men vi skal op med hovedet. Der er masser af fremtid i Nørager B.«

Det siger Nørager B’s kommende cheftræner Allan Haslund, som afløser Jeppe D. Friis, som efter to år på posten vil hellige sig andre opgaver. Allan Haslund var tilskuer til playoff kampen, hvor Nørager B inden for de første fem minutter kom foran med 2-0, men måtte se sig besejret med 4-3 af FC Århus Syd. Dermed løb århusianerne med pladsen i Serie 1 i foråret 2023, mens Nørager B efter kun en sæson i Serie 1 må tilbage i Serie 2.

»Jeg skal fortsætte Jeppe Friisog René Jensens gode arbejde. Nørager B har et ungt hold, vores 2. hold blev nr. 3 i Serie 4, og vi har et U19 hold på vej op. Vi satser på at komme til at sætte vores præg på både Serie 2 og Serie 4 i foråret,« siger Allan Haslund, som tidligere gennem flere år har trænet Nørager B’s bedste seniorspillere. Han får Michael Jensen som assistenttræner og Peter Feldborg som holdleder.

Vi har taget fat på de nye tider med en gang indendørsfodbold i vores egen hal i Nørager og er startet op på at spille ‘Five a side’. 20 spillere mødte op og det er skidehyggeligt.

Starter i hallen

»Vi har en god blanding af rutine og ungdom på holdet. Lige nu sidder skuffelsen over nedrykningen i spillerne, men jeg tror vi kommer styrket ud af efteråret. Der er masser af grobund for udvikling, afg der er både et U19 opg et U17 hold på vej,« siger Allan Haslund.

»Vi har taget fat på de nye tider med en gang indendørsfodbold i vores egen hal i Nørager og er startet op på at spille ‘Five a side’. 20 spillere mødte op og det er skidehyggeligt,« siger Allan Haslund.

Nørager B er kendt for at dyrke indendørsfodbold og har tidligere sat sit præg på stævnerne rundt i de jyske haller. Hvem husker ikke L-tek holdet med superteknikerne Kasper Fisker Jensen, hans fætre Michael og Lasse Jensen, og Kasper Sortkjær på banen.

»Vi tager fat på den nye sæson søndag 22. januar, dagen efter at DM i indefodbold er blevet afviklet i Grenaa. Vi kommer til at træne to gange om ugen, og spiller så træningskampe i weekenderne. Der er aftalt kampe mod Hornbæk SF, Kristrup B, Auning IF, Vivild IF og FC Djursland. Desuden skal vi på et træningsophold i Vildbjerg 3.-5. marts,« fortæller Allan Haslund. Han håber på en Serie 2 pulje med de lokale hold fra Djursland og hold fra Randers-området for resten.

Ny assistent

Allan Haslund forventer en intakt trup, men kan komme til at se bort fra Mathias Fisker, som står foran en operation. Michael og Lasse Jensen er begge kommet i gang igen, og også Sigurd Fisker er på vej tilbage og forventes at starte træningen til januar. Til gengæld er det uvist, hvornår den langtidsskadede Gunnar ‘Marcelo’ Pedersen bliver klar igen.

Mens Allan Haslund er et kendt ansigt på sidelinjen i Nørager B, bliver det spændende at opleve Michael Jensen i rollen som assistenttræner.

»Jeg glæder mig til samarbejdet med Michael. Han tager allerede nu ansvar, og han har som søn af Torben ‘Russer’ Jensen i hvert fald Nørager B-genet. Han vil også gerne spille med på holdet, hvis han bliver klar,« siger Allan Haslund.

»Lad os nu se, hvad der sker, når græsset bliver grønt,« slutter Nørager B’s nye cheftræner.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.