Danmark skal passe på undertippede tunesere

Tunesien er det mest ukendte landshold i Danmarks gruppe til VM. Og netop derfor skal det danske landshold passe på med at undervurdere nordafrikanerne.

Artiklens øverste billede
Anis Ben Slimane, der til daglig spiller i angrebet for Brøndby IF, er blandt stjernerne på det tunesiske landshold. Foto: Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Kun to gange nogensinde har det tunesiske fodboldlandshold vundet en kamp til VM.

Sejre til måske verdens største sportsbegivenhed er altså ikke noget, der hænger på træerne for det nordafrikanske land, der var med for første gang i 1978 i Argentina.

Dengang slog Tunesien Mexico 3-1. Siden skulle der gå 40 år, før de vandt en VM-kamp igen, da det i Rusland i 2018 blev til en 2-1-sejr over Panama.

Det er derfor ikke ligefrem et hverken hæderkronet eller rutineret VM-land, som Danmark skal krydse klinger med i åbningskampen til det kommende verdensmesterskab i Qatar.

Alligevel har tuneserne kvaliteter, der kan komme til at gøre ondt på danskerne, hvis ikke Kasper Hjulmand og spillerne passer på, når kampen fløjtes i gang 22. november klokken 14.

Tunesien spiller modsat mange andre afrikanske landshold på at være defensivt kompakte og satse på kontraangreb. Og Danmark har tidligere haft problemer mod landshold, der stiller sig dybt og overlader initiativet.

Et stærkt sammenhold

Højst usædvanligt har det tunesiske landshold to spillere fra Superligaen i den forreste kæde: Issam Jebali fra Odense Boldklub og Anis Ben Slimane fra Brøndby IF. De to har haft begrænset succes i dansk fodbold, men er altså begge faste på holdkortet, når Tunesien spiller landskamp.

Af øvrige stjerner for Tunesien kan nævnes Ellyes Skhiri, der til daglig slår sine folder i FC Köln, Naïm Sliti og Saad Bguir, som begge spiller i den saudiske liga, samt Aïssa Laïdouni fra ungarske Ferencváros.

Men selvom holdet ikke indeholder de helt store stjerner, som nogle af de andre afrikanske deltagerlande, har Tunesien den samme styrke som Danmark: Kollektivet.

I sommer besejrede man overbevisende Chile og Japan til Kirin Cup, hvor man hev trofæet med hjem. Til Africa Cup of Nations tabte Tunesien snævert i kvartfinalen, efter holdet på imponerende vis havde besejret den stolte fodboldnation Nigeria i ottendedelsfinalen.

Efter nederlaget i kvartfinalen blev træneren fyret, hvorefter assistenten Jalel Kadri tog over.

Tunesien spillede sin sidste testkamp op til VM mod Brasilien i september, hvor det blev til et ydmygende 5-1-nederlag.

Ingen forventer, at Danmark kan gentage de cifre - men det vil være en stor skuffelse, hvis ikke Kasper Hjulmand og landsholdet får sejren med hjem, når de to lande mødes i åbningskampen i Doha.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.