Jesper Møgelvang stopper som cheftræner i Vivild

Efter halvandet år på trænerbænken i traditionsklubben takker klubmanden af for denne gang efter en flot sæson, som blev kronet med oprykning til Serie 1.

Artiklens øverste billede
Jesper Møgelvang fik som det sig hør og bør en velfortjent lufttur af spillerne, da sidste kamp var færdigspillet. Foto: Kurt Enevoldsen, Team Vivild.

Vivilds oprykkere til Serie 1 tabte for første gang i dette efterår, da holdet i sidste turneringsrunde mødte Skødstrup hjemme på Langhøj Idrætscenter søndag eftermiddag.

3-1 vandt gæsterne mod et hjemmehold, der havde mulighederne for at hente endnu en sejr, men måske lige manglede de sidste procenter, fordi oprykningen allerede var i hus.

Anfører og Årets Spiller i Vivild IF, Nicklas Mathiesen, scorede for hjemmeholdet.


Vivild er en af de store traditionsklubber på Djursland, hvis ikke den største. Fodboldkulturen er bygget op gennem mange år, og derfor er det ikke overraskende, at Vivild nu er tilbage i Serie 1. Foto: Kurt Enevoldsen, Team Vivild.

Farvel til Møgelvang

Opgøret mod Skødstrup var også sidste opgave for cheftræner Jesper Møgelvang i denne omgang.

Klubmanden, der til daglig arbejder som lektor på Tradium Randers, stopper efter halvandet år som cheftræner for hjerteklubben.

»Vivild IF og jeg lavede en aftale for halvandet år siden af halvandet års varighed, den har begge parter opfyldt, og jeg fortsætter som frivillig i klubben. Jeg har i nogle år været ansat som trænerudvikler for DBU-Jylland, og jeg har afholdt 7 C1-kurser i 2022 - det forventer jeg, at det i stedet bliver til 10-12 om året i 2023 og 2024, hvor min aftale gælder,« lyder det fra en afklaret Jesper Møgelvang.

Han er ikke skuffet over, at det ikke bliver ham, der skal fortsætte med holdet i Serie 1.

»Jeg er noget mere lettet, end jeg er skuffet. Jeg trænger til en pause, og spillerne trænger til ny energi og nye inputs fra en ny træner, og det ser ud til, at klubben har fundet en rigtig dygtig en af slagsen. Jeg er rykket op med de her spillere tre gange - til U17M i 2011, til S1 i 2015 (som assistenttræner for Jacob Stensgaard, red.) og til S1 igen i 2022.«

Den nye cheftræner i Vivild IF bliver, ifølge Lokalavisens oplysninger Frank Ove Enevoldsen, der er flyttet til Djursland, men har en lang og flot karriere i flere aarhusianske klubber på sit CV. Enevoldsen var Årets Jyske Træner i 2019 for sit arbejde i Stig Tøftings barndomsklub ASA, som han var med til på 3 kalenderår at løfte fra Serie 3 til at spille om oprykning til Danmarksserien.

Flot pointgennemsnit

Jesper Møgelvang sender på falderebet en stor tak til frivillige, bestyrelse, medtrænere, holdledere og spillere i Vivild IF »for halvandet års fornøjelse med at være træner i Djurslands dejligste fodboldklub.«

»Jeg håber, at vi får en rigtig god sæson i Vivild IF i 2023, at I vil tage rigtigt godt imod klubbens nye træner, og at I får en rigtig god træningslejr i Spanien.«

Vivilds første hold har været meget stærkt kørende pointmæssigt gennem de seneste halvandet år.

»Vi har opnået det suverænt bedste pointgennemsnit for klubbens førstehold gennem de seneste tyve år med hele 86 point i 43 kampe - 24 sejre, 14 uafgjorte og kun 5 nederlag,« siger Jesper Møgelvang.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.