Nørager har en voldsom ambition - vil nulstille topholdet tst som de første

Flot sejr til Nørager BK med 5-3 over Åbyhøj IF styrker håbet om at overleve i Serie 1.

Artiklens øverste billede
Rasmus ‘Ralle’ Jensen (tv) scorede to mål og Jesper Brandt-Skipper (th) leverede en assist, da Nørager BK leverede en målfest og slog Åbyhøj IF med 5-3 på Nørager Stadion. Privatfoto

Med en fortjent sejr på 5-3 over Åbyhøj IF leverede Nørager BK lørdag eftermiddag varen på eget græs. Med sejren kravlede Nørager BK over nedrykningsstregen og lagde sig på en 4. plads med 13 point foran VSK Aarhus med 12 point, Fuglebakken KFUM med 9 point og Christiansbjerg IF med 7 point. Men Nørager BK har kun en kamp tilbage inden regnskabet gøres endeligt op, mens de tre rivaler har to kampe at hente point i.

»Det vil overraske mig, hvis Christiansbjerg IF kan hente 6 point og også hvis Fuglebakken KFUM kan hente 4 point i de to sidste kampe. Men alt kan ske. Og vi vil kæmpe for selv at gøre arbejdet færdigt mod topholdet tst Fodbold i den sidste kamp,« siger Nørager BK’s cheftræner Jeppe Friis.

Nørager BK er oversidder i turneringerne næstsidste runde, men møder i den sidste kamp det ubesejrede tophold tst Fodbold, som allerede har sikret sig direkte oprykning til Jyllandsserien.

»Vi er det eneste hold, som har taget point fra tst (1-1på Nørager Stadion, red.). Så jeg er sikker på tst gerne vil slå os. Men vi vil være dem, der slår tst i denne sæson. Det er en voldsom ambition, men det er en seriøs måde at tage hånd om vores egen situation,« siger Jeppe Friis.

En Åbyhøj-spiller smed sig i feltet, og Åbyhøj IF scorede til 3-1. Det var uheldigt, for vi gik til pause 20 sekunder senere, og scoringen gav måske Åbyhøj IF et håb om at kunne vende kampen.

Jeppe Friis


Meget effektivt udført

Nørager BK stillede op i så godt som stærkeste opstilling i skæbnekampen mod Aabyhøj IF. Kun Daniel Damgaard Rask var fraværende på grund af barsel.

»Vi var ikke helt med i starten mod et stærkt Åbyhøj IF hold, men vi omstillede os for at dække anderledes op og få lukket deres centrale spillere ned. Og efter godt 20 minutters spil kom vi foran 1-0, da Jeppe Pedersen førte bolden frem fra det centrale forsvar og tog højre back Jesper Brandt-Skipper med, som spillede Jan Ankerstjerne i dybden. Jan slap helt fri med Åbyhøj IF’s målmand og sparkede bolden i mål langs jorden udenfor målmandens rækkevidde,« fortæller Jeppe Friis.

Tre-fire minutter senere gentog situationen sig, da Rasmus ‘Ralle’ Jensen løb i dybden og med god fysik viftede sine modstandere af og scorede forbi målmanden til 2-0.

Vi er det eneste hold, som har taget point fra tst (1-1på Nørager Stadion, red.). Så jeg er sikker på tst gerne vil slå os. Men vi vil være dem, der slår tst i denne sæson. Det er en voldsom ambition, men det er en seriøs måde at tage hånd om vores egen situation.

Jeppe Friis

»Lige før pausen var det Mathias Fisker, som spillede Rasmus Jensen i dybden og Rasmus løb fra sine modstandere og scorede til 3-0. Vi var foran 3-0 og det var meget effektivt udført,« siger Jeppe Friis, som dog måtte se Åbyhøj IF reducere på et forkert dømt straffespark i næsten samme minut.

»En Åbyhøj-spiller smed sig i feltet, og Åbyhøj IF scorede til 3-1. Det var uheldigt, for vi gik til pause 20 sekunder senere, og scoringen gav måske Åbyhøj IF et håb om at kunne vende kampen,« siger Jeppe Friis.

Uro i forsvaret

Men Åbyhøj IF’s håb om at blive lukket ind i kampen blev hurtigt slukket, for midterforsvarer Rasmus Krause Mouritsen sørgede med to scoringer i begyndelsen af 2. halvleg for effektivt at lukke kampen igen.

I det 49. minut scorede Rasmus Krause Mouridsen direkte på hjørnespark, hvor bolden gik mål ved den bagerste stolpe. Og fire minutter senere scorede Rasmus Krause Mouridsen direkte på et frispark, som blev rettet af og derfor snød målmanden.

»Dermed var kampen lukket, men Åybyhøj IF er et godt hold. Vi havde flere chancer i 2. halvleg, men vi virkede tilfredse med kampen og vores spil gik lidt over på automatpilot. Et kvarter før tid måtte Jeppe Pedersen gå ud med en skade, og det gav lidt uro i vores forsvar,« fortæller Jeppe Friis.

Åbyhøj IF fik pyntet på resultatet i kampens døende minutter på to indlæg tæt under mål, hvor de kom først på bolden. Men Nørager BK’s sejr kunne der ikke pilles ved.

»Rasmus Jensen skal roses for to flotte mål og en stærk arbejdsindsats. Vores defensiv med Jeppe Pedersen og Rasmus Krause Mouritsen i midten gjorde det igen godt bag en stærkt spillende akse på midtbanen. Alt i alt en rigtig fin kamp af hele holdet,« slutter Jeppe Friis.

Nørager BK slutter sæsonen fredag 28. oktober kl. 18.30 mod topholdet tst Fodbold på kunstgræsbanen på Tilst Idrætsanlæg.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.