Nørre Djurs HK klar til at kæmpe for oprykning

Nørre Djurs HK starter fredag aften massiv pointjagt i Nørre Djurshallen mod Nøvling IF.

Artiklens øverste billede
Det er sultent hold fra Nørre Djurs HK, som med kampen mod Nøvling IF fredag aften i Nørre Djurshallen tager hul op en ny sæson. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa

Så er der igen gang i festen i ‘Hulen’ i håndboldhøjborgen Glesborg, når Nørre Djurs HK’s bedste herrer fredag aften kl. 19.30 i premieren tager imod Nøvling IF i 2. division. Med en ny træner ved roret og en række nye unge sultne spillere på gulvet er der lagt op til en spændende sæson, hvor målet er klart og kursen sat.

»Vi skal være med i toppen fra dag 1 og vores mål er en oprykning til 1. division,« siger den spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen.

»Vi er godt forberedt og har spillet mange træningskampe. Men motivationen får en tak op, når der er point på spil. Nu gælder det for alvor, selvom vi skal huske at have det sjovt,« siger Nicolaj Danefeld Hansen, som håber på god opbakning fredag aften fra den sædvanligvis talstærke fanskare i Nørre Djurshallen.

»Nøvling IF er et godt sammenspillet hold med flere gode boldspillere. I sidste sæson fik vi de fire point imod Nøvling IF. Men de har før drillet os, så vi skal være klar fra start for at slå dem,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Vi har en skadesfri 18-mandstrup og er helt klar til premieren fredag aften. Hvem som kommer med blandt de 12 mand i truppen til kampen afgøres torsdag aften efter den sidste træning.

Spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen.


En skadesfri trup

Kampen bliver også premiere for Nørre Djurs HK’s nye cheftræner Jesper Johnsen, som har mange års erfaring som elitetræner og senest har været med omkring BSH’s U17 og U19 ligahold (Bjerringbro-Silkeborg Håndbold). Han får hjælp af den tidligere cheftræner Jan Mathiesen, som også er talentansvarlig, og playmaker Mike Paulsen som assistenttrænere.

Nørre Djurs HK har siden sidste sæson taget afsked med stregspilleren Rasmus Dalsgård Lund, bagspilleren Frederik Langhoff Olesen og fløjspilleren Simon Baun Eriksen. Den rutinerede målmand Kevin Fisker forventes klar ved årsskiftet efter at have været ude i godt et år med en svær knæskade. Til gengæld har Nørre Djurs HK forstærket sig med en hel stribe unge og talentfulde spillere, som har været U19 elitespillere i BSH og HEI.

»Vi har en skadesfri 18-mandstrup og er helt klar til premieren fredag aften. Hvem som kommer med blandt de 12 mand i truppen til kampen afgøres torsdag aften efter den sidste træning,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Lokalbrag i 3. division

Nørre Djurs HK 18 mandstrup har trænet tre gange ugentligt siden 1. august, og har indenfor de seneste uger været på to træningslejre i Grenaa og på Fyn.

Før sommerferien spillede Nørre Djurs HK en træningskamp mod Rækker Mølle (1. div.) og vandt med 32-29. Siden opstarten 1. august har Nørre Djurs HK vundet en træningskamp mod Hørning Håndbold (2. div.) med 32-23 og tabt med 28-20 til Odder Håndbold (1. div.) efter at kampen stod 19-19 ti minutter før tid.

Under træningslejren i Grenaa vandt Nørre Djurs HK endnu en kamp mod Hørning Håndbold og mod Give Håndboldklub (2. div.). Under træningslejren på Fyn spillede Nørre Djurs HK uafgjort 29-29 mod Faaborg ØH (2. div.) og tabte kampen mod HC Odense med 27-25 efter at have ført med 16-13 ved pausen. HC Odense er nedrykkere fra 1. division og satser med 14 kontraktspillere på en hurtig oprykning tilbage i 1. division.

Også Nørre Djurs HK’s andethold i 3. division ser frem mod en spændende sæson, som starter onsdag aften kl. 20.00 med et lokalbrag mod oprykkerne fra Trustrup/Ålsrode IF i Toubrohallen i Trustrup.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.