Nørre Djurs HK: Målet er oprykning til 1. division

Nørre Djurs HK’s håndboldherrer er med ny cheftræner i gang med de sidste forberedelser inden sæsonpremieren.

Artiklens øverste billede
Cheftræner Jesper Johnsen (i midten) er ny mand ved roret i Nørre Djurs HK. Her med Klaus Allermann (tv) og formand Henning Meisler fra Nørre Djurs HK’s Eliteudvalg. Arkivfoto     

Så er håndboldfeberen ved igen at gribe Glesborg og omegn, for nedtællingen er i gang til en ny sæson med Nørre Djurs HK’s håndboldherrer i både 2. og 3. division. Og de bedste håndboldherrer skal i år gøre et nyt forsøg på at tage springet op i den landsdækkende 1. division, efter at Nørre Djurs HK i sidste sæson var sjældent tæt på at kunne kikke opad i rækkerne. Efter kun at have tabt tre kampe endte Nørre Djurs HK på en 3. plads side om side med Hjallerup IF, der som to’er fik playoff chancen, men snublede. Mors-Thy Håndbolds ligareserver vandt rækken, men kunne som andethold ikke rykke op i 1. division.

Flere klubber har strammet grebet, og jeg tror fire-fem hold kommer til at slå hinanden i denne sæson

sportschef Nicolaj Danefeld Hansen

»Vi får fornøjelsen af begge disse klubber i den nye sæson, og vores pulje i 2. division ser voldsomt stærk ud. Ligesom Nørre Djurs HK har Mors-Thy Håndbold og Hjallerup IF ambitioner om at være med blandt de bedste. Også Elitesport Vendsyssel, som er nedrykker fra 1. division, satser i den nye sæson og har ansat elitetræneren Morten Arvidsson med en fortid i Randers HK og klubber i Norge, Sverige og Tyskland til at stå i spidsen for holdet. Vi skal heller ikke afskrive Stoholm IF, som altid stiller med et godt hold, men som i sidste sæson ikke helt stod distancen,« siger Nørre Djurs HK’s spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen. Han har haft travlt med styrke truppen med et overordnet formål: at sikre oprykningen til 1. division og for alvor placere Nørre Djurs HK på håndboldens landkort.

De bedste håndboldherrer har været i gang med forberedelserne siden 1. august og skal de næste to weekender i træningslejre med indlagte træningskampe inden den forventede sæsonpremiere 23. september mod Nøvling IF i Nørre Djurshallen i Glesborg.

Unge kan lave fejl

Nørre Djurs HK har i den nye sæson sat elitetræneren Jesper Johnsen i spidsen for holdet. Han får hjælp af den tidligere træner Jan Mathiesen og holdets rutinerede playmaker Mike Paulsen. Jesper Johnsen har en lang trænerkarriere bag sig og har senest arbejdet med BSH’s U17 og U19 ligahold (Bjerringbro-Silkeborg Håndbold). Han er desuden lærer på Silkeborg Efterskole med ansvar for idrætsefterskolens håndbolddrenge.

»Jesper Johnsen har vist, at han kan udvikle unge spillere, og han skal få vores stamme af rutinerede spillere til at nå sammen med vores talentpotentiale,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

»Vi har et rigtig godt hold, men det er også et ungt hold. Vores hold skal tømres sammen, så vi kan gøre arbejdet færdigt i år. Vi er klar over, at det bliver nyt for de unge spillere at stå for så stort et pres. Men det er en del af vores projekt at udvikle unge spillerne, så de skal have snor, selvom de vil komme til at lave fejl,« siger Nicolaj Danefeld Hansen.

Det bliver en lang sæson med 22 kampe inden oprykkeren til 1. division er fundet. Der er kun en oprykningsplads, og reglerne er ændret, så Mors/Thy Håndbold ikke kan blokere for en anden klubs oprykning ved at vinde rækken

»Flere klubber har strammet grebet, og jeg tror fire-fem hold kommer til at slå hinanden i denne sæson,« mener Nicolaj Danefeld Hansen.

Unge sultne spillere

Nørre Djurs HK har taget afsked med profilen Rasmus Dalsgård Lund, der er opvokset i det lokale håndboldmiljø. Den stærke stregspiller og forsvarskrumtap, som kom til Nørre Djurs HK fra Grenaa-Åstrup/Hammelev IF i 2018, vil prioritere sit familie- og arbejdsliv.

Den formstærke bagspiller Frederik Langhoff Olesen er rejst på håndboldeventyr i Frankrig med sin kæreste, landsholdsspilleren Kristina Jørgensen, og fløjspilleren Simon Baun Eriksen kan ikke få arbejde og elitehåndbold til at nå sammen. Den langtidsskadede målmand Kevin Fisker er under genoptræning og forventes klar til jul.

Som afløsere for de velprøvede kræfter er der kommet en række talentfulde og sultne 1. års seniorer til Nørre Djurs HK. Christian Rohde fra HEI skal afløse Rasmus Dalsgård Lund på stregen. To unge målmænd, Casper Mortensen fra HEI og Emil Strømgaard fra BSH, bliver makkere til Magnus Møller Sørensen i målmandsteamet. Fra BSH kommer også Emil Larsen, som er en fysisk stærk venstre back, bagspilleren Oscar Kaihøj, fløjspilleren Mikkel Mathiesen Scaglione og Victor Saarup, som er en allround-spiller til bagkæden.M

Det er efterhånden kun få spillere i førsteholdstruppen, som er opflasket i Nørre Djurs HKs ungdomsafdeling: Martin ‘Bondemanden’ Jensen, Rasmus Secher Eldrup og Henrik Pedersen, mens Jacob Pedersen har en ungdomstid i Aastrup IF.

To træningslejre

Nørre Djurs HK har vundet en træningskampe mod Hørning Håndbold (2. div.) med 32-23 og tabt med 28-20 til Odder Håndbold (1. div.) efter at kampen stod 19-19 ti minutter før tid. Før sommerferien spillede Nørre Djurs HK en træningskamp mod Rækker Mølle (1. div.) og vandt med 32-29.

I weekenden samler Nørre Djurs HK 18 mands-truppen til 2. division til en træningslejr fra torsdag til lørdag aften på Kysthotellet i Grenaa med træning og træningskampe fredag kl. 18.30 mod Hørning Håndbold (2. div.) og lørdag kl. 14.30 mod Give Håndboldklub (2. div.) i Nørre Djurshallen i Glesborg.

Den følgende weekend rejser de to divisionstrupper på en fælles træningslejr i Faaborg, hvor der for begge hold venter træningskampe mod Faaborg HK og HC Odense.

Premierekampen i 2. division er endnu ikke fastlagt, men sportschef Nicolaj Danefeld Hansen satser på, at Nørre Djurs Hk tager hul på den spændende sæson fredag 23. september hjemme mod Nøvling IF.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.