Energifattige FC Djursland var chanceløse mod AaB

FC Djursland haltede bagefter fra start og tabte med 3-1 på udebane mod stærke AaB, der skruede ned for blusset efter pausen.

Artiklens øverste billede
Mikkel Sloth  blev nedlagt under et gennembrud sidst i kampen og fik det straffespark, som Nichlas ‘Høffe’ Høpfner Hansen scorede på, da FC Djursland tabte med 3-1 til AaB. Arkivfoto

Der skal mere end en middelmådig indsats til for at få point i en Danmarksseriekamp.

Den kendsgerning blev endnu engang understreget, da FC Djursland lørdag eftermiddag mødte AaB på udebane. Aalborgenserne trykkede et energiforladt FC Djursland i bund, men slap gashåndtaget i starten af 2. halvleg ved stillingen 3-0, så gæsterne kom lidt bedre med i de sidste 45 minutter, hvor Nichlas ‘Høffe’ Høpfner Hansen kort før tid fik reduceret til 3-1 på et straffespark.

»Vi ramte ikke det niveau, som skal til for at matche et så dygtigt hold som AaB. Vi kom ikke med den rigtige energi, og som vi tidligere har oplevet, skal alle mand præstere for at man får point i denne række,« siger sportschef Nicolaj R. Poulsen efter kampen.

»Vi havde haft en fin træningsuge efter 2-2 kampen mod VRI og havde gode forhåbninger om måske at få et enkelt point med hjem fra Aalborg. Men når man ikke præsterer, så halter man bagefter over for et så stærkt og sammentømret hold som AaB. Man skal have buen spændt for at få point med herfra. AaB har et rigtig godt fodboldmiljø i klubben med mange dygtige spillere, og holdet i Danmarksserien er amatørafdelingens førstehold. Jeg er sikker på, at AaB bliver et af topholdene i vores række.«


‘Frede’på bænken

FC Djursland havde den tidligere KPI-angriber Martin Holm Hansen tilbage efter en uge med ferie, og cheftræner Felipe Soares satte sit hold op i en kompakt opstilling, 3-5-2 eller nærmere 3-6-1, som kunne sikre et bolværk mod en forventet boldbesiddende modstander.

Anders Emil Hjorth var målmand bag tremandskæden med Christian Rytter Fløjborg, Nichlas ‘Høffe’ Høpfner Hansen og U19 spilleren Thorbjørn Friis Overgaard. På kanterne spillede Martin Westmark Hansen og Casper Stylsvig Bæksted, mens Emil Birkedel Nielsen og Fabian Korsgaard spillede på den defensive midtbane. Mikkel Sloth og unge Nis Traulsen lå på den offensive midtbane bag frontløberen Martin Holm Hansen. Allerede efter et kvarter fik Thorbjørn Friis Overgaard et slag på læggen i en duel og måtte lade sig udskifte med Frederik Borup Vogel.

Sidste uges ‘mand i skysovs’, tomålsskytten Frederik ’Frede’ Laursen, startede på bænken, men kom ind efter pausen i stedet for Emil Birkedal Nielsen. Samtidig blev Martin Westmark Hansen taget ud og erstattet af mere offensiv power ved Magnus Rasmussen.

Efter et kvarter i 2. halvleg blev Martin Holm Hansen afløst af Mads Schütt, og Janus Tranæs Didriksen kom på banen i stedet for Christian Rytter Fløjborg, som fik problemer med sit lår.

»Så vi kom fra Aalborg med to spillere, som vi måtte udskifte med skader,« siger Nicolaj R. Poulsen om Thorbjørn Friis Overgaard og Christian Rytter Fløjborgs situation.

Vi sluttede kampen væsentligt bedre end vi startede den, men der skal mere til for at få point i Danmarksserien.

Sportschef Nicolai R. Poulsen


Mikkel Sloth nedlagt

Hjemmeholdet trykkede voldsomt på de første 20-25 minutter, og FC Djursland havde problemer med at afvise AaB.

»Vi havde en enkelt mulighed ved Nis Traulsen, da AaB’s målmand var kommet for langt ud af sit mål. Men AaB scorede midt i 1. halvlegen og derefter kort før pausen, og i begge tilfælde lagde de så hårdt at tryk på os, at vi havde svært ved at holde vores formationer. Vi var ikke meget med i 1. halvleg, men vi fik mere spil i 2. halvleg, da AaB lettede på trykket efter at være komme foran med 3-0 i det 52. minut. Der blev mere plads at spille på frem ad banen, og vi fik reduceret til 3-1 kort før tid, da Mikkel Sloth blev nedlagt i et gennembrud og ‘Høffe’ scorede på straffesparket,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.

»Vi sluttede kampen væsentligt bedre end vi startede den, men der skal mere til for at få point i Danmarksserien. Vi ramte ikke vores spillemæssige niveau, og vi valgte ikke noget ‘kampens spiller’. Det er svært for den enkelte spiller at præstere, når under halvdelen af spillerne leverer en middelstabil indsats. De interne relationer på holdet bliver sat på en spids i Danmarksserien, når det går så stærkt. Det skal vi blive bedre til,« mener Nicolaj R. Poulsen.


Fire gode point

Sidst FC Djursland vendte tilbage i Danmarksserien tabte holdet de første fem kampe. En målsætning for denne sæson var at få en bedre start.

»Vi havde en målsætning om at komme på tavlen efter de første fem kampe, og det er lykkedes os med de fire point vi har i dag efter sejren over Kjellerup IF og uafgjort mod VRI. Samtidig har vi i de første fem kampe mødt tre af favoritterne til Top 4 placeringer, Aarhus Fremad, Vejgaard B og AaB, på udebane. Også Odder og ASA, Aarhus ser stærke ud,« siger Nicolaj R. Poulsen.

»Det er svært at kalkulere med point på udebane i Danmarksserien. Spiller vi op til vores bedste, kan vi matche holdene på hjemmebane. Men vi arbejder på at udvikle spillerne og på at der er kvalitet i det vi træner,« siger Nicolaj R. Poulsen.

Næste modstander er Nørresundby FB, som ligger under FC Djursland i tabellen med kun et point.

»Nørresundby FB har fået en svær start og har afskediget deres træner. Lørdag tabte holdet hjemme med 5-1 til Viby IF,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.

Ifølge Nørresundbys hjemmeside har cheftræner Henrik Larsen (tidligere assistent i Vendsyssel FF under Johnny Mølby, tidligere cheftræner i Vejgaard og ligeledes tidligere assistenttræner i 2. divisionsklubben Thisted FC, red.) selv valgt at tage sit gode tøj og gå. Han er blevet erstattet midlertidigt af duoen Flemming Lind og Peter Redder.

Sebastian Ring er tilbage fra ferie og klar til kampen mod Nørresundby B. Desuden er Oliver Hjortshøj Jacobsen på vej tilbage og spillede kamp for Østdjurs 91, som lørdag tabte med 4-2 til Mørke IF i Serie 3.

Kampen mod Nørresundby FB fløjtes i gang lørdag kl. 15.00 på HSM Arena i Grenaa.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.