To Midtdjurs drenge sparkede FC Djursland til første sejr

FC Djursland vandt lørdag sin første hjemmekamp i Danmarksserien med 3-1 over Kjellerup IF. En stærkere og bredere trup smitter også af på andetholdet i Serie 3.

Artiklens øverste billede
Martin Holm Hansen (tv) scorede sit første mål for FC Djursland efter skiftet fra KPI, mens Frederik Laursen scorede to mål og blev kampens spiller, da FC Djursland vandt hjemmekampen mod Kjellerup IF med 3-1. Foto: FC Djursland

FC Djursland fik en perfekt hjemmebanestart efter sin tilbagevenden til Danmarksserien, da holdet lørdag eftermiddag på HSM Arena i Grenaa slog Kjellerup IF med 3-1 på to mål af Frederik Laursen og et mål af den nye frontløber Martin Holm Hansen. Dermed kom FC Djursland på tavlen med tre gode point efter at have tabt premieren mandag aften med 3-0 til et stærkt Aarhus Fremad hold på udebane.

»Sidst vi rykkede op i Danmarksserien fik vi først point i den femte kamp. Derfor var en af vores delmålsætninger for denne sæson at komme på pointtavlen så tidligt som muligt. Med den sikre sejr over Kjellerup IF kan vi sætte det første flotte flueben. Sejren var en stor lettelse og en vigtig motivation for holdet, « siger en tilfreds sportschef Nicolaj R. Poulsen efter den fortjente sejr over Kjellerup IF.

Foran en flot kulisse med omkring 250 tilskuere på lægterne i det flotte sommervejr kom FC Djursland godt i gang og spillede en fin 1. halvleg.

»Vi fik sat spillet godt op og trykkede vores modstander. Vi var spilstyrende og fik lukket Kjellerup IF godt ned. Vi havde ikke de helt åbne chancer, men havde gode gennembrud. Vores modstander havde to-tre omstillingschancer og fik scoret på en af disse efter godt en halv time, da Sebastian Storgaard Bødskov sparkede bolden i mål fra kanten af feltet uden chance for vores målmand Anders Emil Hjorth,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.

Med den sikre sejr over Kjellerup IF kan vi sætte det første flotte flueben. Sejren var en stor lettelse og en vigtig motivation for holdet.

Sportschef Nicolaj R. Poulsen

»Føringsmålet gav Kjellerup IF tro på tingene og gæsterne vovede sig længere frem på banen. I pausen foretog cheftræner Felipe Soares en taktisk disposition, da han udskiftede tre spillere og ændrede set up’et til en 3-5-2 opstilling med tryk på offensiven med Martin Holm Hansen og Magnus Rasmussen i front,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.


En holdpræstation

Det gav bonus efter godt ti minutter, da Martin Holm Hansen efter et gennembrud på den ene kant fandt Frederik Laursen ved den bagerste stolpe til en udligning til 1-1. Godt ti minutter senere vandt fysisk stærke Magnus Rasmussen en duel centralt på banen og sendte bolden videre til Martin Holm Hansen, som i høj fart tog bolden med sig og sikkert scorede til 2-1.

»Kjellerup IF pressede på for en udligning, men vi holdt dem stangen. I dommerens tillægstid clearede Magnus Rasmussen bolden efter en standardsituation i vores felt. Kjellerup IF havde sendt mange folk med frem, og Frederik Laursen modtog i fri position en lang bold fremad banen og kunne afdrible Kjellerup IF’s målmand og score til 3-1,« fortæller Nicolaj R.Poulsen.

De to Midtdjurs drenge Frederik Laursen og Martin Holm Hansen, som denne sommer er skiftet til FC Djursland fra Kolind-Perstrup IF, afgjorde med deres scoringer kampen og sørgede for den første sejr til FC Djursland efter oprykningen til Danmarksserien.

»Frederik Laursen scorede to mål, var dygtig centralt og satte mange ting op offensivt. Han blev kåret til kampens spiller. Vores nyerhvervelse Martin Holm Hansen scorede sit første mål i sin hjemmekampdebut. Han arbejdede hårdt gennem hele kampen og viste de gennembrud, som er hans X-faktor. Men sejren blev skabt, fordi hele holdet præsterede,« siger Nicolaj R.Poulsen.


Ændrede taktik

Cheftræner Felipe Soares startede kampen med Anders Emil Hjorth på mål bag en forsvarskæde med Martin Westmark Hansen, Emil Birkedal Nielsen, Christian Rytter Fløjborg og Casper Stylsvig Bæksted, som gjorde comeback i startopstillingen efter en alvorlig skade. Nichlas ‘Høffe’ Høpfner Hansen spillede på den defensive midtbane bag Frederik Laursen og Sebastian Ring og med Mikkel Sloth og Nis Traulsen på kanterne og Martin Holm Hansen på toppen.

»Men i pausen ændrede Felipe Soares taktikken og skiftede Martin Westmark Hansen, Sebastian Ring og Nis Traulsen ud med Janus Tranæs Didriksen, Fabian Korsgaard og Magnus Rasmussen. Ikke fordi der ikke blev leveret, men som taktisk disposition og en overgang til et mere offensivt set up. Senere kom også Oliver Hjortshøj Jacobsen og Mikkel Leander Petersen på banen,« fortæller Nicolaj R.Poulsen.

Blandt øvrige spillere i Danmarksserietruppen spillede Malthe Lemming Engelund, Mads Schütt, Christian Jensen, Thorbjørn Friis Overgaard, Bestun Eliassi og målmand Nicolaj Rohde med på Grenaa IF’s Serie 3 hold, som vandt premierekampen mod Mørke IF med 3-2 på udebane.


Velkommen til DS

FC Djursland sæsondebuterede sidste mandag på udebane med Aarhus Fremad og tabte med 3-0 efter 1-0 ved pausen. Oprykkerne kom i menneskehænder på Riisvangen Stadion, og kampen blev nøjagtig så svær som ventet mod en velsmurt Aarhus Fremad maskine.

»Det var et velkommen til Danmarksserien. Vi fik set, hvad der skal til for at spille med i toppen af Danmarksserien. Jeg betragter Aarhus Fremad som et af de bedste hold i rækken, og her er det ikke nok, at fem-seks spillere leverer på et godkendt niveau. Skal man udfordre Aarhus Fremad, skal vi ramme et fælles højt niveau. Det gjorde vi mod Kjellerup IF,« mener Nicolaj R. Poulsen.

FC Djursland skal allerede i kamp igen onsdag, når en ny svær kamp venter ude mod Vejgaard B i Aalborg. Lørdag kl. 15.00 er der igen bold på HSM Arena i Grenaa, når FC Djursland tager imod VRI.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.