Gamle arvefjender i tungere udgaver mødes i Pindstrup
Det er lykkedes kasserer i Viking Pindstrup, Glenn Bach Jacobsen, at samle fortidens lokale stjerner fra Pindstrup og Ryom til en fodbolddyst lørdag på Pindstrup Stadion i forbindelse med byens sommerfest.
En række af fortidens store fodboldstjerner i Viking Pindstrup og IF Midtdjurs sætter hinanden stævne på Pindstrup Stadion lørdag eftermiddag klokken 15.
I anledning af sommerfesten i Pindstrup satte kasserer i Viking Pindstrup, Glenn Bach Jacobsen, sig for at samle sin generation af spillere fra Pindstrup og RYOM, som Ryomgård altid tituleres i Pindstrup-munde, til den ultimative revanchekamp.
Det er lykkedes kassereren at samle en perlerække af navne som fortsat vækker genklang i mangen et fodboldøre,
Glenn Bach Jacobsen, der selv lød kælenavnet ’Tordenstøvle’ i sine unge dage, spiller naturligvis selv med.
Begge hold stiller op med spillere, der i en boksering ville kunne gøre sig i de tungere vægtklasser. De er et stykke fra fordums styrke, så forvent ikke et orkanagtigt tempo. Måske til at starte med, men det vil nok falde til gåfodbold, som kampen skrider frem.
Tode med
Der spilles 2 x 30 minutter.
De to hold stiller således op:
Viking Pindstrup:
Tony Hansen, Kim ’Nimmer’ Rasmussen, Jørgen E. Sørensen, Jacob Busch, Glenn Bach Jacobsen, Rasmus Christian Tode, Jesper Trend Mogensen, Morten Bach, Tom Bæk Petersen, Peter Rene Laursen, Rene Foss, Uffe Bach Jacobsen, Danny Kjær, Ole Bak, Henrik Hvid og Erik Mønster.
IF Midtdjurs:
Steen Høgh, Henrik Kristiansen, Jesper Thygesen, Heine Lundskov Sørensen, Kim Lindblad, Alf Rauert Carstens, Thomas Gudumlund, Thomas Bo Christensen, Lars Bugge Jensen, Rene Uldal, Michael Riis, Henrik Poulsen, Peter Have, Flemming Nielsen, Michael Stegger Jensen, Morten Mygind og Allan Brouer (tidligere KPI).
Gensyn med Kruse
Viking Pindstrup mandskabet får kompetent coaching fra sidelinjen fra de herrer, Michael Albert Schmidt og Klaus Kruse Rasmussen, mens tidligere fodboldformand i Viking Pindstrup, Claus-Jørgen Busk, er holdleder.
Busk spillede i de unge år i IF Midtdjurs, før han flyttede til Pindstrup og tørnede ud for Viking Pindstrup.
Hermed gør Klaus Kruse Rasmussen comeback i trænerfaget efter mange års fravær. Kruse har været træner i flere omgange for seniorspillerne i Pindstrup.
Han var i en yngre udgave et af de helt store trænertalenter på Djursland. Nu er han tilbage i savsmuldet for en enkelt kamps skyld.