58-årig kvinde fra Ugelbølle besejrer verdens længste trappe

58-årige Marina Aagaard fra Ugelbølle gennemførte forleden, trods rygoperation og astma, det internationale ekstremløb Niesen-Treppenlauf på verdens længste trappe for at sætte fokus på verdens måske mest effektive motionsform.

Artiklens øverste billede
Marina Aagaard med i Niesen Treppenlauf. Trappeløb på verdens længste trappe ifølge Guinness Book of Records, 11.674 trin, 1.669 højdemeter. Fotos: Sportograf og Henrik Elstrup

For 19. gang afvikledes ekstremløbet Niesen-Treppenlauf i det idylliske bjergområde nær Interlaken i Schweiz 10. og 11. juni 2022. Løbet er især for bjerg- og trappeløbere, der kommer fra hele verden for at prøve kræfter med den stejle, smalle trappe ved siden af Niesen-bjergbanen.

Den lokale forfatter og sundhedsforedragsholder Marina Aagaard, Ugelbølle, deltog i Niesen-Treppenlauf i 2.362 meter over havet.

Den veltrænede Marina Aagaard er den første danske kvinde, der har taget udfordringen op.

Kun to gange tidligere, forud for corona pandemien, har der været dansk deltagelse ved henholdsvis elitetrappeløber Martin Pedersen og ultraløber Mikkel Birch Gormsen.

I 2022 var der deltagere fra 16 nationer.

Marina Aagaard er den første danske kvinde, der har taget udfordringen op. Fotos: Sportograf og Henrik Elstrup

Maks. 400 løbere

Løbet har pga. trappens beskaffenhed et begrænset antal pladser. Maksimum 400 løbere kan deltage i grupper a fire, der sendes af sted i 20 sekunders intervaller.

Marina Aagard startede som nummer 237 ud fra en anslået halvmaratontid på 1 time 48 minutter.

Det passede næsten som fod i hose, for 1:46:38 senere kom hun i må, i den øverste halvdel af kvindernes felt efter næsten 12.000 trin med stigninger på 66-68 procent undervejs.

Marina Aagaard, der er Master i Fitness og Træning fra Syddansk Universitet, understreger, at man ikke nødvendigvis skal være en superwomen for at deltage i trappeløb

»Trappemotion kan dyrkes på alle niveauer, i kort eller lang tid ad gangen, langsomt eller hurtigt. Uanset hvad man gør, og om man går opad eller nedad eller begge dele, er der gavnlige effekter for sundheden og præstationsevnen set ved bl.a. øget energiforbrug og muskelstyrke.”

Skråt op med myterne

Marina Aagaard vil gerne gøre op med en række myter, der trives lystigt om, at motion kun er for de unge, de smukke og nyrige, folk, der er i form og som ligner en, der har været for meget ude i solen.

»Med motion på trapper kan man på en overkommelig måde blive sundere og smide overflødige kilo. Det er en i særklasse tidseffektiv og funktionel aktivitet, der forbedrer kroppens funktionsevne og kondition, øger energiforbruget (bidrager til fedttab) og nedsætter risikoen for sygdom og for tidlig død.«

Andre myter er, at det er svært og dyrt at dyrke motion. Det behøver heller ikke at være tilfældet ifølge Marina Aaagard:

»Trappegang er en simpel hverdagsaktivitet, der kan udøves frit og kvit og næsten når som helst og hvor som helst inde og ude. Man behøver hverken at være i form, have særlige forudsætninger eller investere i udstyr. Man kan tage flere ture på små trapper eller få ture på de lange trapper rundt om i Danmark.«

Turbo på energiforbruget

11.674 trappetrin vil være i overkanten for de fleste, men mindre kan gøre det.

Tallet 10.000 skridt er et velkendt mål for anbefalet daglig motionsmængde.

Lægger man et antal af de skridt forbi trappen, kommer man i bedre form på kortere tid, da det koster ekstra energi at flytte sig opad.



Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.