KPI kan slutte med røveren i den berømte vandskorp

Kolind-Perstrup IF tabte med 2-0 til Hornbæk SF og kan rykke direkte ud af Serie 1, hvis holdet ikke får point med Aarhus Black Vipers fredag aften.

Artiklens øverste billede
Superveteranen Kasper Høegh Therkildsen (tv.) er over the hill og gået på fodboldmæssig pension, men hjælper gerne barndomsklubben, når der er behov. Dribleren med den kælne boldbehandling kunne dog ikke vende slagets gang mod Hornbæk, da han kom på banen. Ungdomsfoto: Lars Norman Thomsen

Det bliver en weekend med neglebideri i Kolind og omegn.

Kolind-Perstrup IF tabte nemlig lørdagens hjemmekamp med 2 - 0 til Hornbæk SF og hænger nu med en vis legemsdel i vandskorpen inden sidste spillerunde i Serie 1.

Hvis de orange fra Kolind ikke får spillet sig til mindst et point fredag aften mod Black Vipers Aarhus, kan IFSK med en sejr søndag over bundproppen HOG Hinnerup snuppe playoff chancen og sende Kolind-Perstrup IF direkte tilbage i Serie 2.

Og Kolind-Perstrup IF kan ikke regne med foræringer fra de ’sorte snoge’ fra Aarhus, for Vipers har brug for alle tre point for at opnår playoff muligheden om oprykning til Jyllandsserien 1.

På samme tidspunkt fredag aften spiller nemlig rækkens nr. et og to, Helsted Fremad IF og Hornbæk SF, mod hinanden, men kapløbet er så tæt i toppen af rækken, at Aarhus Black Vipers snupper 2. pladsen, hvis de får alle tre point mod Kolind-Perstrup IF.

Får kolineserne ikke mindst et point mod Vipers, må de bide negle indtil søndag eftermiddag, hvor de to bundhold IFSK og HOG Hinnerup mødes på Ellehøjskolens bane i Aarhus. Resultatet her afgør i så tilfælde, om Kolind-Perstrup IF skal spille playoff kamp eller rykker direkte ud.

»Det eneste positive er, at vi selv kan afgøre vores skæbne. Vi stiller i stærkeste opstilling mod Aarhus Black Vipers, og vi ved, at vi skal ud og vinde,« siger træner Jesper Friis Jensen, som sammen med den spillende træner Mikkel Damgaard Møller Jensen står i spidsen for KPI’s hold i Serie 1.

Alle mand er klar til kamp på nær Jacob Møller Laursen, som stadig trækkes med en skulderskade fra kampen mod IFSK.

»Vi er optimistiske, men betaler nu prisen for, at vi ikke fik skrabet point nok sammen i løbet af sæsonen,« siger Jesper Friis Jensen. Kolind-Perstrup IF fik en dårlig start på sæsonen, men fik momentum og håbet tilbage med tre sejre i streg. Men trods de gode takter tabte Kolind-Perstrup IF de to seneste kampe mod topholdene Helsted Fremad IF og Hornbæk SF, så nu har holdet kniven på struben og skal præstere fredag aften mod Aarhus Black Vipers.

Defensiv modstander

»Vi havde sat næsen op efter point mod Hornbæk SF, som vi slog 2-0 i det første opgør. Men det gik desværre ikke som vi havde håbet,« siger Jesper Friis Jensen.

Kolind-Perstrup IF startede kampen aggressivt og havde to rigtig gode chancer. Jakob Degn Larsen var alene med Hornbæk SF’s målmand på en hoppende bold på kanten af feltet, men lobbede bolden over mål. Og Martin ’Speedy’ Holm Hansen fik en returbold efter en parering af målmanden et par meter fra stregen, men headede bolden over mål.

»Efter godt 20 minutter havde vi et boldtab midt på banen og med en enkelt berøring blev bolden spillet fem i banen, hvor en Hornbæk SF-spiller kunne score med et fladt skud. Derefter trak Hornbæk SF sig tilbage på banen, og kampen kom til at foregå på deres præmisser,« fortæller Jesper Friis Jensen.


Vi gik lidt op i limningen, og Hornbæk SF vadede i chancer til sidst. Vi kan takke vores målmand André Tonnesen for en god indsats

KPI træner Jesper Friis Jensen, tidligere targetplayer i klubben.

»Vi var lidt frustrerede i pausen. Jeg skældte spillerne ud. Vi var for passive og havde for meget respekt. Vores spil blev for individuelt og vi valgte ikke de enkle løsninger. Vi brændte for meget og var for nemme at score imod.«

Mikkel Damgaard Møller Jensen gik ud i pausen og blev erstattet af Emil Ørsted Nielsen.

»Vi startede med at spille i en 4-3-3 opstilling, men gik efter pausen over til at spille 4-4-2 for at sætte mere tryk på midtbanen og satte Jakob Degn Larsen og Martin Holm Hansen helt frem som angribere,« siger Jesper Friis Jensen.

Gik op i limningen

»Hornbæk SF stod også dybt i 2. halvleg og satsede på kontramuligheder. Vi fik nogle halve chancer og satsede mere og mere, men Hornbæk SF kom foran 2-0 med godt ti minutter igen. En bold blev spillet op i venstre side, hvor fra en Hornbæk SF-spiller driblede ind i banen og lagde bolden i mål i det lange hjørne.« fortæller Jesper Friis Jensen. Kasper Holm Hansen og Andreas Hald Thomsen blev taget ud og erstattet af Kasper Therkildsen og Alexander Thomsen. Der blev satset med kun tre forsvarere bagude.

»Vi skulle have scoret i starten, så var det blevet en hel anden kamp, for så skulle Hornbæk SF komme frem på banen og skabe noget. De spillede meget afventende og trak tiden, og det frustrerede os. Martin Holm Hansen fik et dumt gult kort midt i halvlegen, og frustrationen bredte sig helt ud på bænken. Vi gik lidt op i limningen, og Hornbæk SF vadede i chancer til sidst. Vi kan takke vores målmand André Tonnesen for en god indsats.« fortæller Jesper Friis Jensen.

Kristian Lænø blev kåret til kampens spiller.

Kolind-Perstrup IF spiller fredag kl. 19.00 mod Aarhus Black Vipers på kunstgræsbanen ved Vejlby/Risskov Centret.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.