Nøragers unge himmelstormere kun et lille hestehår fra oprykning til Serie 1

Nørager B holder sig på oprykningskurs efter, at Jeppe Pedersen blev matchwinner kort før tid i 4-3 sejr over NB 93, Aarhus.

Artiklens øverste billede
Nørager B holdt sig i front af Serie 2 med en kneben sejr på 4-3 over NB 93, Aarhus. Arkivfoto

Efter sidste søndags 3-0 sejr over Vivild IF syntes Nørager B på direkte oprykningskurs.

Pinsemandags hjemmekamp mod NB 93, Aarhus blev ikke nogen walkover for det nye formstærke tophold. For et godt aarhusiansk hold bed godt fra sig på Nørager Stadions lækre grønsvær, som havde fået både varme og vand og var blevet klippet tre gange inden for den sidste uge. Og det bekom ikke blot Nørager B’s teknikere godt, men også aarhusianerne, som mødte op med et godt spillende hold, som udfordrede hjemmeholdet i alle spillets facetter og to gange hentede Nørager B’s føringer inden Jeppe Pedersen kort før tid sikrede sejren på Kristoffer ’Bubber’ Frandsens gode forarbejde.

»Tingene gik vores vej mod NB 93, Aarhus, for kort før vores scoring til 4-3 havde aarhusianerne en kæmpechance, som vores målmand Steffen Klintø afværgede med en kampafgørende redning. Her kunne kampen havde fået et andet udfald,« siger Nørager B’s træner Jeppe Friis.

Men Nørager B sikrede sig sejren, og da de to nærmeste rivaler Skødstrup SF og Vivild IF spillede uafgjort 2-2 i deres indbyrdes opgør, kan Nørager B med et uafgjort resultat søndag mod VRI på kunstgræs i Risskov komme oprykningen meget nærmere inden mødet med bundholdet DGL 2000, Aarhus i den allersidste kamp på Nørager Stadion. DGL 2000, Aarhus er dømt til nedrykning og har kun fået to point i 10 kampe og kun scoret tre gange.

Mads ’Pylle’ manglede

NB 93, Aarhus kom bedst i gang i kampen på Nørager Stadion, da gæsterne allerede i det 3. minut kom foran 1-0. En lang fremlægning på den hurtige bane overlistede Nørager B’s forsvar, og målmand Steffen Klintø blev fanget på halvdistancen og bolden blev sparket over ham.

»Vi fik samlet os hurtigt og der var stadig lang tid at spille i. Vi overtog spillet og sad på kampen i 1. halvleg,« siger Jeppe Friis.

Efter en halv time udlignede Kristoffer ’Bubber’ Frandsen til 1-1, da han med et flot langskud sparkede et frispark fra Jonas Friis i mål fra kanten af feltet. Og få minutter før halvleg sendte Mathias Fisker et indlæg i hovedet på Jonas Friis, som havde nemt ved at dirigere bolden i mål til 2-1.

»Det gav ro i pausen, men NB 93, Aarhus var et godt hold, så vi skulle holde fokus. Og gæsterne udlignede til 2-2 syv minutter efter pausen, da vi ikke fik afviklet bolden efter et hjørnespark,« siger Jeppe Friis.

Cheftræneren manglede Mads ’Pylle’ Pedersen til at rydde op i den slags situationer efter at ’Pylle’ vrikkede om og måtte udgå med en hævet ankel i kampen mod Vivild IF. Han var ikke blevet klar, men forventes tilbage på holdet i næste weekends kamp mod VRI.

Derefter tog Jeppe Pedersen et rush op ad banen og spillede et-to med Jonas Friis. Bolden blev spillet ud til Kristoffer Frandsen, som lagde en fin bold ind i feltet, hvor Jeppe Pedersen stod helt fri. Jonas Friis stod også helt fri, men Jeppe afsluttede og sikrede 4-3 sejren til stor jubel på Nørager Stadion

Nørager træner Jeppe Friis

En gang ’indianerfodbold’

Få minutter senere leverede Kristoffer ’Bubber’ Frandsen en med Jeppe Friis’ ord fantastisk frispilning til Rasmus Jensen, som med en inderside kunne bringe Nørager B foran med 3-2. ’Bubber’ bar i Mads ’Pylle’s fravær anførerbindet og spillede en flot kamp og blev valgt til kampens spiller. Han scorede og leverede to oplæg.

Men aarhusianerne gav sig ikke. Nørager B’s Daniel Damgaard Rask fik et gult kort for et frispark ude i siden, som NB 93, Aarhus’ Thusanth Vettivel sparkede ind i feltet og blandt venner og fjender røg bolden direkte i mål til 3-3.

»Thusanth Vettivel havde en forrygende venstrefod, og da de rykkede ham frem, gjorde det ondt på os,« siger Jeppe Friis om aarhusianernes målscorer.

Begge hold sejlede i deres organisation, og spillet blev med Jeppe Friis’ ord en gang ’indianerfodbold’. Nørager B kom godt igen, da de blev fuldtallige, men det var NB 93, Aarhus, som 4-5 minutter før tid fik en kæmpechance, som Steffen Klintø afværgede.

»Derefter tog Jeppe Pedersen et rush op ad banen og spillede et-to med Jonas Friis. Bolden blev spillet ud til Kristoffer Frandsen, som lagde en fin bold ind i feltet, hvor Jeppe Pedersen stod helt fri. Jonas Friis stod også helt fri, men Jeppe afsluttede og sikrede 4-3 sejren til stor jubel på Nørager Stadion,« fortæller Jeppe Friis.

Med sejren har Nørager B 26 point, mens Skødstrup SF på 2. pladsen har 23 point. Vivild IF på 3. pladsen har 19 point, men har spillet en kamp mindre. Nørager B og Skødstrup SF mangler at spille to kampe.

Nørager B møder søndag kl. 12.00 VRI på NES Park i Risskov, og hvis alt spiller, kommer oprykningen i hus her.

Lørdagen efter slutter sæsonen på Nørager Stadion med en kamp mod bundproppen DGL 2000, Aarhus.

Skødstrup bedst indbyrdes

Reelt er Nørager kun et lillebitte hestehår fra oprykning. Vinder holdet mod VRI, og Skødstrup gør det samme fredag aften ude mod Aarhus Fremad, så skal Nørager have et point i allersidste kamp i tilfælde af, at Skødstrup også her gør rent bord.

Skødstrup er nemlig bedst i indbyrdes kampe de to klubber imellem i tilfælde af pointlighed.

Man skal nærlæse DBU Jyllands turneringsreglement med tættekam for at forstå det. Her står der:

I turneringsrækker med lige antal turneringsdele (holdene mødes indbyrdes to eller fire gange) er prioriteringen i tilfælde af pointlighed:

  • 1) færrest udeblivelser (Her er begge klubber lige)
  • 2) flest kamppoint i indbyrdes kampe (Her er begge klubber lige)
  • 3) bedste målforskel i indbyrdes kampe (Her er begge klubber lige)
  • 4) flest scorede mål i indbyrdes kampe (Her er begge klubber lige)
  • 5) flest scorede mål på udebane i indbyrdes kampe (Her er Skødstrup bedst. Holdet scorede to mål på Nørager Stadion, mens Nørager kun scorede et mål på Skødstrup Stadion).
  • 6) bedste målforskel i samtlige kampe

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.