Newby og Gribsholt møder stærke belgiere og JM-revancheopgør til Hoveling

Der bliver 11 kampe ved Store Bededagsstævnet i Midtdjurshallen, som Hornslet Bokseklub igen har lejet for at afvikle klubbens eget stævne.

Artiklens øverste billede
Lokale Mikkel Gribsholt (i blåt) skal finde tilbage på sporet på sin hjemmebane efter et par mindre gode præstationer på det seneste. Det kan det store hjemmepublikum sikkert medvirke til sker.

For et par år siden, før pandemien satte en stopper for større publikumstræffere, dukkede cirka 800 tilskuere op til Hornslet Bokseklubs stævne i Midtdjurshallen.

Stort set samme opbakning er i vente i aften, Store Bededag, når Hornslet Bokseklub igen drager udenbys for at afvikle et hjemmestævne.

Det er fortsat ikke muligt at lave stævner i Hornslet Hallen, som kan hænge sammen økonomisk for Hornslet Bokseklub, ifølge cheftræner og matchmaker Arne Lund Christensen.

»Vi har fået en god aftale med Midtdjurshallen i Ryomgård, hvor både opbakningen, interessen og støtten fra lokale sponsorer er i top. Derfor fortsætter vi med at lave stævner her,« siger Arne Lund Christensen.

11 kampe

Arne Lund Christensen har været meget på farten med flere af sine boksere i april sideløbende med, at han skulle arrangere programmet til stævnet i Midtdjurshallen.

Det har været en hård nød at knække, men det er lykkedes ildsjælen i ordets rigtige betydning at få stablet et fint program sammen, så publikum kan glæde sig til at se klubbens bedste boksere i aktion mod kompetente modstandere.

Der bliver således lejlighed til at bivåne Dupont & Dupond, alias Mikkel Gribsholt og Victor Kruse Hoveling, i kampe, der på papiret rummer boksning på højt niveau i sig.

Mikkel Gribsholt møder i klassen op til 57 kilo belgiske Samir Kandoussi, der har to nationale mesterskaber på CV’et, mens Victor Kruse Hoveling i klassen op til 71 kilo skal ud i et revancheopgør fra de netop afviklede Jysk-Fynske Mesterskaber mod Oliver Brommann, Sønderborg ABK.

Sidstnævnte har revanche til gode, men han skal stå tidligt op for at gøre kål på Victor Kruse Hoveling, der er vokset i både højde og drøjde og har en slagkraft som kan fælde de største træer i skoven.

Både den lokale Ryomgård dreng Mikkel Gribsholt og Victor Kruse Hoveling bokser i U19-kategorien.

Victor Kruse Hoveling er blevet en stor dreng, og han kan slå en proper næve, hvis hans modstander Oliver Brommann, Sønderborg ABK, blotter sig bare en lille smule.

Newby mod stærk belgier

Hornslet Bokseklubs landsholdsbokser Bjarne Newby skal i klassen op til 75 kilo møde Mohamed Majout fra Belgien. En efter forhåndsbulletinerne at dømme stærk bokser som har potentialet til at tvinge Hornslet Bokseklubs træningsnarkoman, som netop er udtaget til det internationale stævne Box Cup i Eindhoven af DABU, til at folde sit store, tekniske repertoire ud.

Bjarne Newby er lidt af et ikon i Hornslet Bokseklub. Han værdsættes højt af samtlige omkring klubben for sit store overskud og vindende væsen. Ud over sin egen karriere træner han også yngre boksere i klubben.

Bjarne Newby bor i Viby og læser i Aarhus. Kørekortet er endnu ikke i hus, men han tager da bare bussen fra Viby til Horsens 4-5 gange om ugen.

Bjarne Newby er regerende dansk mester.

Hornslets landsholdsbokser og danske mester Bjarne Newby får en stærk belgier som modstander.

Tændt cruiservægter

Der bliver også lejlighed til at nyde Hornslet Bokseklubs cruiservægter (op til 80 kilo) Daniel Nkole, der møder Amre Allman, Herlev Boxing.

Der er tale om en revanchematch fra de seneste danske mesterskaber, hvor Hornslet bokseren fik armen i vejret og kunne kåres til dansk mester.


Hornslet Bokseklubs cruiservægter (op til 80 kilo) Daniel Nkole tørster efter at komme i ringen efter at have døjet med corona i flere omgange. Alle fotos: Lars Norman Thomsen


Daniel Nkole har været hårdt ramt af corona i flere omgange, men han har trænet flittigt i lang tid nu, og hvis han ikke er overtændt og går i ringen uden mål og med, er der absolut basis for en kamp i den tunge vægtklasse på topniveau i Danmark.

Adresseavisen var i sidste uge i træningslokalet hos Hornslet Bokseklub, hvor den tæt byggede og muskuløse Daniel Nkole viste, at han kan være både velovervejet og støde hårdt i serier.

Den sidste Hornsletbokser, som kommer i kamp, fra klubbens efterhånden store elitesektion, Thomas Axelsen i U17 kategorien, møder i 66-70 kiloklassen Casper Jensen, BK Thor Randers.

Thomas Axelsen har en fortid i Grenaa Bokseklub, men skiftede til Hornslet Bokseklub, fordi træningsmulighederne her er klart bedre grundet de mange flere eliteboksere.

Seks nye

Ryomgårdstævnet begynder klokken 19 skarp og indledes med seks kampe, der bl.a. involverer tre Ryomgårddrenge, Emil Jensen, Emil Hvidtfeldt og Anders Gribsholt, lillebror til Mikkel Gribsholt.

Hornsletbokserne har endnu ikke den store erfaring, men klubbens hjemmestævne giver plads til, at de kan præsentere sig i rampelyset foran et stort publikum og måske få en once in a lifetime oplevelse, de aldrig vil glemme.


En oversigt over de forskellige vægtklasser hænger synligt i Hornslet Bokseklubs træningslokale.

Masser af planlægning

Arne Lund Christensen havde håbet på at kunne præsentere den danske U22-europamester Nikolai Terteryan, som har en fortid i Hornslet Bokseklub.

Planen måtte imidlertid skrinlægges, fordi den 20-årige weltervægter er blevet skadet.

Hornslet Bokseklubs altmuligmand forventede også besøg af franske boksere, men det viste sig at være for tungt rent administrativt at flyve dem til Danmark.

Derfor bliver det internationale islæt nu udelukkende de to stærke belgiere, men det kan vise sig også at være nok, hvis de to gutter kan leve op til, hvad de har stående på deres respektive CV’er.

Et boksestævne er rig på planlægning og udgifter.

Arne Lund Christensen er dog fortrøstningsfuld og regner da også med, at der vanker en skilling til Hornslet Bokseklubs videre arbejde.

»Det koster at lave et hjemmestævne. Der er udgifter til indkvartering, kørsel, bespisning, dommere, læge og øvrige officials. Heldigvis har vi gode sponsorer i ryggen, ligesom billetsalget ser lovende ud, så det tegner godt,« siger Arne Lund Christensen.


Den jyske letsværvægtsmester William Vestergaard., Hornslet Bokseklub, er ikke på stævneplanen i Ryomgård.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.