Mål i de sidste sekunder sænkede TRIF i drama mod tophold

To mål i dommerens tillægstid, da TRIF tabte med 4-3 til Vorup FB i Jyllandsserien 2.

Artiklens øverste billede
TRIF’s U 19 spiller Bastian Smedegaard (tv) scorede et mål og leverede en assist i en flot præstation, så han blev kåret til kampens spiller mod Vorup FB. Til højre Cilas Rye Brandt Martinsen. Arkivfoto

»Det er en af de kampe, hvor vi lige skal sunde os i to-tre dage for at komme oven på igen«.

Sådan siger TRIF’s cheftræner Martin Hornbæk Nielsen efter at han torsdag aften på PR Park i Rønde så sit hold tabe med 4-3 til oprykningsfavoritterne fra Vorup FB. Afgørelsen i den dramatiske kamp faldt i dommerens tillægstid. Først udlignede Mathias Haulrik direkte på frispark til stillingen 3-3 og TRIF så ud til at få et point ud af en flot indsats. Men da Vorup FB gav bolden op, blev bolden sparket frem og forlænget på TRIF’s banehalvdel. En TRIF forsvarer ramte ved siden af bolden, og Vorup FB’s Jesper Cornelius Rasmussen slap helt fri med TRIF målmand Carl Emil Lindblad og scorede til 4-3 til gæsterne. TRIF nåede dårligt at give bolden op, før dommer Ulrich Bossow fløjtede kampen af.

»Vi var så tæt på at få point som noget kan være. Så vi var skuffede. Men der er mange gode ting vi kan tage med os, for vi spillede en rigtig god fodboldkamp. Og nu har vi for anden kamp i træk spillet lige op med et af top 3-holdene,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

»Vorup FB er et rigtig godt hold og dygtige offensivt med spillere som Jeppe Mogensen og Jesper Cornelius Rasmussen, som scorede to mål,« siger Martin Hornbæk Nielsen om Vorup FB, som har den tidligere superligaspiller Svenne Poulsen som træner.

Det er en af de kampe, hvor vi lige skal sunde os i to-tre dage for at komme oven på igen.

Martin Hornbæk Nielsen, cheftræner i TRIF

Stor redning

TRIF måtte se bort fra anfører Kristoffer Meldgaard Kristoffersen, som var på ferie, og de skadede stamspillere August Hog Laursen og Hjalte Holm Baarstrøm.

»Vi skulle lige finde ud af at matche Vorup FB, og vi var under pres i starten. Vi kunne have været bagud med 2-0, for dels ramte Vorup FB overliggeren med et drøn og dels leverede vores målmand Carl Emil Lindblad en mesterlig redning. Vi skulle til gengæld have scoret indenfor de første fem minutter, da Bastian Smedegaard blev væltet omkuld. Der burde have været straffespark,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen.

Den tidligere divisionsspiller i Danmark og Norge Jeppe Mogensen bragte Vorup FB foran med 1-0 midt i 1. halvleg.

»Men vi var godt tilfredse i halvlegen, for vi havde godt fat i kampen. Og der gik ikke mange minutter efter pausen, før Mathias Haulrik udlignede på unge Bastian Smedegaards forarbejde. Og midt i 2. halvleg kom vi foran med 2-1, da indskiftede Magnus Bachmann vandt en tackling midt på banen og i næste berøring spillede Bastian Smedegaard i dybden, så han slap fri med Vorup FB’s målmand,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Vorup FB udlignede til 2-2, og da Tobias Stenshøj Mathiassen fik en advarsel og måtte ud i 10 minutter, blev TRIF for alvor presset. Vorup FB udnyttede overtallet til at komme foran med 3-2 med ti minutter igen.

»To minutter ind i overtiden scorede Mathias Haulrik for anden gang, da et frispark uden for feltet i venstre side gennem blev sparket venner og fjender og direkte i mål. Vi troede vi havde vundet det ene point, men så scorede Vorup FB i tillægstidens sidste sekunder. Da følte jeg med drengene. Vi havde virkelig leveret i en flot kamp, hvor begge hold jagtede målene,« siger Martin Hornbæk Nielsen


Bastian kampens spiller

TRIF stillede op med Carl Emil Lindblad på mål bag en forsvarskæde med Asbjørn Skaarup Bendtsen, Tobias Stenshøj Mathiessen, Mikkel Melgaard og Jens Bisgaard Amstrup. På midtbanen spillede Noah Overgaard, Frederik Primdal Geertsen og Bastian Overgaard med Victor Overgaard Riis og Frederik Ougaard på kanterne og Mathias Hauulrik på toppen. Magnus Bachmann, Jannik Mehlsen og Emil Haulrik kom ind fra bænken i 2. halvleg.

»Bastian Smedegaard spillede en flot kamp med et mål og en assist og blev valgt til kampens spiller. Men alle spillere leverede i en flot fodboldkamp,« slutter Martin Hornbæk Nielsen.

På grund af den fremrykkede kampdag mod Vorup FB kan TRIF’s spillere nu sunde sig henover weekenden og samles igen til træning mandag. Næste modstander er bundholdet FAML, Aarhus på Vorrevangsskolens bane i Aarhus næste lørdag k. 13.00.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.