Seriefodbold: Smæk til TRIF efter en rusten indsats

Ikke ret meget fungerede, da TRIF hjemme tabte med 3-0 til Christiansbjerg IF i Jyllandsserien 2 .

Artiklens øverste billede
’Årets serietræner i Jylland’, Martin Hornbæk Nielsen (tv), har fået lidt at tænke over inden kampen mod topholdet IF Lyseng på lørdag. 3-0 nederlaget til Christiansbjerg IF svier og flere nøglespillere blev skadet. Arkivfoto  

Efter en glimrende start på sæsonen med optimisme og tro på egne evner i truppen kom TRIF eftertrykkeligt ned på jorden, da holdet lørdag eftermiddag hjemme på PR Parks kunstgræs tabte med 3-0 til Christiansbjerg IF fra det nordlige Aarhus efter at have været bagud med 1-0 ved pausen.

»Vi spillede meget dårligt. Det var det man kalder en kollektiv offday. Vi havde vel halvanden chance i hele kampen, og en af dem var et frispark i 1. halvleg ved Mathias Haulrik. Det var en rusten indsats med et ringe bundniveau,« fortæller en skuffet TRIF træner Martin Hornbæk Nielsen, som ellers havde en skadesfri trup til rådighed til kampen.

Allerede efter et kvarter måtte TRIF dog udskifte midterforsvarer August Hog Laursen, som fik problemer med sit knæ allerede under opvarmningen. I kampen blev også Frederik Primdal Geertsen skadet, og problemerne frem mod næste lørdags kamp mod topholdet Lyseng IF fik endnu et hak, da en af kampens bedste mod Christiansbjerg IF, målmand Hjalte Holm Baarstrøm mandag aften til træning brækkede en finger og nu skal have fingeren i gips de næste 4-5 fem uger.

»Det skal lige bundfælde sig. Hjalte er en rigtig dygtig målmand og har været en kampafgørende spiller på vores hold,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Vi spillede meget dårligt. Det var det man kalder en kollektiv offday.

Martin Hornbæk Nielsen

Tyndt straffespark

’Never change a winning team’ tænkte Martin Hornbæk Nielsen og holdt fast i truppen, som havde vundet de to sidste kampe mod Aabyhøj IF og Lemming IF.

Han havde ellers anfører Kristoffer Meldgaard Andreasen, Emil Haulrik og Jannik Mehlsen tilbage fra skader, men de tre profiler blev sendt i kamp for andetholdet i Serie 3, der som optakt til kampen i Jyllandsserien kørte Østdjurs 91 over med 5-0.

Jannik Mehlsen scorede hattrick i en kamp, hvor TRIF var overlegne og de tre stamspillere viste sig frem på bedst vis i den overlegne sejr i lokalopgøret.

Martin Hornbæk Nielsen havde sat sine to unge ’himmelstormere’ Magnus Bachmann og Niclas Glarmann, som har været med fra start i flere kampe, på bænken sammen med Tobias Stenshøj Mathiessen. Men Tobias blev der brug for allerede efter et kvarter, da August Hog Laursen forlod banen på grund af sin knæskade.

Så TRIF-cheftræneren satsede på de erfarne folk i mødet med Christiansbjerg IF, som viste sig at være en giftig modstander.

»Vores målmand Hjalte Holm Baarstrøm holdt os i 1. halvleg inde i kampen med fire-fem 100 procent redninger. Vi var langt under niveau og vores spil hang ikke sammen, var for langsomt og ikke direkte nok,« mener Martin Hornbæk Nielsen.

TRIF kom bagud efter en halv time på et straffespark, dømt mod indskiftede Tobias Stenshøj Mathiessen.

»Tobias ramte bolden først og derefter manden. Det var et tyndt og tvivlsomt straffespark,« mener Martin Hornbæk Nielsen.

Brug for ny målmand

»I pausen snakkede vi om, at vi skulle op i et højere gear og spille mere direkte. Men gæsterne kom foran med 2-0 godt ti minutter ind i halvlegen, da Jens Bisgaard Amstrup ikke fik afviklet en situation i vores venstre side og bolden i stedet blev sparket ind i det lille felt. Og fem minutter før tid blev det 3-0, da vi ikke fik erobret en fremlægning. Christiansbjerg IF kørte hurtigt modsat og sparkede langt udefra, og i den situation vurderede målmand Hjalte Holm Baarstrøm, som ellers i kampen reddede fire-fem oplagte chancer, forkert. Så det blev en lidt træls eftermiddag på PR Park, hvor der ellers var mødt mange tilskuere op,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Næste lørdag møder formstærke IF Lyseng på udebane. IF Lyseng er ubesejret tophold og møder torsdag aften netop Christiansbjerg IF i et aarhusiansk lokalopgør inden TRIF møder op på Lyseng Idrætspark. Hjalte Holm Baarstrøm og August Hog Laursen bliver ikke klar, og Frederik Primdal Geertsen er tvivlsom. Cheftræneren skal vurdere, om ny mand i TRIF’s bur bliver Carl Emil Lindblad eller U19 målmanden Noah Baarstrøm, lillebror til den skadede TRIF målmand.




Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.