Seriefodbold: Kan fartspilleren Riis skyde TRIF til tops?

Victor Riis Overgård har scoret fem mål i de sidste to kampe inden mødet med Christiansbjerg IF på PR Park i Rønde.

Artiklens øverste billede
Victor Riis Overgård har tidligere været en suveræn topscorer for TRIF. Efter en forkølet opstart har angriberen nu fået rettet målnæsen til og har scoret fem mål i de seneste to kampe. Arkivfoto: Øxenholt Foto

Med to mål i 2-1 sejren over Lemming IF på Jysk Park i Silkeborg onsdag før påske fulgte TRIF’s offensivspiller Victor Overgård Riis stærkt op på sin indsats i kampen mod Aabyhøj IF på hjemmebane. Her scorede han tre mål og leverede en assist i 4-1 sejren, så cheftræner Martin Hornbæk Nielsen er godt tilfreds med sin tidligere topscorers dagsform. Lørdag eftermiddag kl. 15.00 kan Victor Overgård Riis forhåbentlig fortsætte den gode stime, når Christiansbjerg IF kommer på besøg på PR Park.

»Det var en rigtig fin præstation af Victor Riis Overgård. Han har ikke været på toppen i optakten til denne sæson, men han har været opsat på at præstere, og nu kommer målene. Han leverede en god indsats mod Lemming IF og arbejde hårdt begge veje. Men alle var gode. Der var en rigtig flot præstation af hele holdet. Vi kontrollerede kampen og kunne have scoret et par mål mere i begge halvlege,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Det var en rigtig fin præstation af Victor Riis Overgård. Han har ikke været på toppen i optakten til denne sæson, men han har været opsat på at præstere, og nu kommer målene.

Martin Hornbæk Nielsen, TRIF træner

Med sejren over Lemming IF ligger TRIF på en 3. plads i tabellen med 7 point efter to sejre, en uafgjort kamp og et enkelt nederlag.

»Med den start har vi allerede fået halvt så mange point som vi fik i hele sidste sæsons 14 kampe,« siger en tilfreds Martin Hornbæk Nielsen. I sidste sæson var TRIF oprykkere til Jyllandsserien 2 og hang gennem hele sæsonen i den kedelige ende af tabellen, men reddede livet ved at vinde playoff kampen mod Silkeborg KFUM med 1-0 efter forlænget spilletid på et mål af netop Victor Overgård Riis.


Noget af en kulisse

Kampen mod Lemming IF blev spillet onsdag før påske på Jysk Park i Silkeborg, som er hjemmebane for superligaholdet Silkeborg IF. Dagen efter Skærtorsdag spillede i øvrigt FC København på banen og fik bank med 3-1 af Silkeborg IF.

»Det var noget af en kulisse at optræde i. Jeg blev helt bange for mig selv, når jeg råbte til spillerne fra sidelinjen,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen. Han måtte igen se bort fra stamspillere som anfører Kristoffer Meldgaard Andreasen, Jannik Mehlsen og Emil Haulrik med skader, men helt unge spillere som Magnus Bachmann og Niclas Glarman har grebet chancen og fik igen en plads i startopstillingen.

Frederik Primdal Geertsen var blevet rykket ned i midterforsvaret sammen med August Hog Laursen og med Asbjøn Skaarup Bendtsen og Jens Bisgaard Amstrup på backerne foran målmand Hjalte Holm Baarstrøm. Bastian Smedegaard. Noah Overgaard og Magnus Bachmann spillede på midten med Victor Riis Overgaard og Niclas Glarman på kanterne og med Mathias Haulrik på toppen.

»Bastian Smedegaard fik et slag i ryggen i 1. halvleg og blev skiftet ud med Mikkel Melgaard, som trådte ind i midterforsvaret og gjorde det godt. Frederik Primdal blev så rykket frem på midtbanen. Tobias Stenshøj Mathiessen afløste Asbjørn Skaarup Bendtsen, og så kom Frederik Ougaard ind på venstre kant i stedet for Niclas Glarman. Frederik Ougaard er ved at være klar og ser ud til at være tilbage i sit gamle es. Han udfordrede sin direkte modstander og var god til at se en mand og komme over kanten,« siger Martin Hornbæk Nielsen.


Positive problemer

»Vi kom foran på et rigtigt angribermål, da Noah Overgaard spillede Victor Riis i dybden. Han stak af og afdriblede to mand inden han sparkede bolden i kassen. Lemming IF udlignende på et frispark, hvor vores målmand Hjalte Holm Baarstrøm ikke placerede sig rigtig i målet efter at have stillet muren op. Men heldigvis scorede vi til 2-1, da August Hog Laursen midt i 2. halvleg sparkede en lang bold frem. Udenfor Lemming IF’s felt lagde Magnus Bachmann bolden til rette for Victor Riis med en retningsbestemt brysttæmning, og Victor sparkede den direkte i mål,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen.

Lørdag kommer Christiansbjerg IF fra det nordlige Aarhus på besøg. Aarhusianerne rykkede i efteråret tilbage i Jyllandsserien 2 efter en enkelt sæson i Serie 1. Holdet har den tidligere Aarhus Fremad profil Frank Krogsdal som træner og har fået tilgang af Mathias Lose, der som ung var stortalent i AGF. Han har senest spiller i Aarhus Juniors efter mange år i Aabyhøj IF.

TRIF’s cheftræner Martin Hornbæk Nielsen har fået ’positive’ problemer, idet han står med en så godt som skadesfri trup. Anfører Kristoffer Meldgaard, Jannik Mehlsen og Emil Haulrik trænede alle med i mandags efter skader, og i kampen mod Lemming IF spillede Frederik Ougaard en halvleg og viste noget af fordums styrke.

Kampen mellem TRIF og Christiansbjerg IF fløjtes i gang kl. 15.00 på PR Park i Rønde. Kl. 12.45 er der lokalopgør i Serie 3 mellem TRIF og Østdjurs 91.






Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.