Divisionshåndbold: Hornslet IF sluttede godkendt sæson med en sejr

Hornslet IF’s kvinder slog Aars HK med 31-30 og endte i top 3 i 2. division.

Artiklens øverste billede
Med sejren på 31-30 over Aars HK sluttede sæsonen for Hornslet IF, som endte på en velfortjent 3. plads i 2. division. Arkivfoto      

På et mål 20 sekunder før tid af Ida Nielsen vandt Hornslet IF i søndag eftermiddag på hjemmebane sæsonens sidste turneringskamp med 31-30 over Aars HK.


»Vi spillede en fin håndboldkamp mod et hold med selvtillid, for Aars HK kom med syv sejre i træk. Vi var foran det meste af kampen og på et tidspunkt med tre mål, men det var en tæt kamp. Ida Nielsen scorede til 31-30 med 20 sekunder igen, og så løb vi hjem og lukkede af. Aars HK sluttede med et frikast uden at score,« fortæller Hornslet IF’s cheftræner Max Ørum Christensen.

Med sejren endte Hornslet IF på en 3. plads i 2. division efter en sæson, hvor Søndermarkens IK fra Viborg, Aalborg HK og Hornslet IF hurtigt skilte sig ud som de hold, der skulle afgøre oprykningen imellem sig. Søndermarkens IK rykker direkte op i den landsdækkende 1. division, mens Aalborg HK med et point mindre skal ud i oprykningsspil om en plads i 1. division.

Hornslet IF var godt med i kapløbet, men tabte de afgørende hjemmekampe mod Søndermarkens IK og Aalborg HK sidst i februar og først i marts.

»Det var som om vi tabte motivationen efter de to nederlag, og det var forståeligt nok. Der var ikke mere at spille for, og vi leverede ikke på banen og havde mange afbud,« forklarer Max Ørum Christensen.

»Vi ville gerne have været med i oprykningsspillet, men alligevel synes jeg, at sæsonen som helhed er godkendt. Jeg kan kun være tilfreds med en 3. plads, når vi tænker på, at det har været vores første hele sæson i 2. division efter oprykningen.«

Et kæmpespring

Hornslet IF’s kvinder har spillet i 2. division for godt fem år siden, men det blev kun til én sæson på det niveau. For to år siden blev Hornslet IF nr. 2 i 3. division, men fik med kort varsel tilbudt oprykning, fordi et hold havde trukket sig.

»Det tog vi imod, men fik kun spillet fem kampe inden turneringen blev sat i bero på grund af corona og til sidst annulleret,« siger Max Ørum Christensen. Dermed blev den nu overståede sæson den første hele sæson i 2. division i denne omgang, og Hornslet IF havde længe færten af en oprykning.

»Men en oprykning til 1. division er et kæmpespring,« siger Max Ørum Christensen Der skal en helt anden organisation og økonomi til end Hornslet IF’s håndboldafdeling har i dag.

»Jeg ser fortrøstningsfuld frem mod den næste sæson. Vi har en rigtig god gruppe spillere, som har lært en masse i denne sæson. Det vil gøre os bedre, og jeg tror på, at vi kan gøre os gældende i den sjove ende af 2. division. Samtidig vil jeg arbejde på at skabe en organisation, så vi står bedre rustet end i dag.«

Ikke superbekymret

Max Ørum Christensen har været indpisker og træner i Hornslet IF og skabt den udvikling, som har gjort Hornslet IF til det højest rangerede kvindehold på Djursland med et hold i 2. division og et andethold i Jyllandsserien, hvor talenterne kan udvikle sig. Han har endnu ikke papir på at han er Hornslet IF’s træner i næste sæson, men »mon ikke klubben forventer, at jeg er træner i næste sæson«, som han selv udtrykker det.

Turneringen er slut, og forleden røg Hornslet IF ud af pokalturneringen Santander Cup efter et nederlag på 25-19 på udebane til Kolding HK/KFUM fra 2. division.


»Nu holder vi en måneds pause. Jeg skal have samtaler med alle spillere om fremtiden, men jeg er ikke superbekymret. Vi har Katrine Solgaard Jensen, som har været 2. holdstræner, og Therese Due, som har været min assistenttræner, på vej tilbage fra skader. Vi har vores rutinerede stamme af spillere, og vi fik i denne sæson unge dygtige spillere som Kristina Bruus og Caroline Daugaard Andersen, som begge er lokale og har spillet for Aarhus United, ind på holdet. Ida Nielsen er ved at være blandt de rutinerede og tager et stort ansvar. Mikkeline Mikkelsen er en af de unge, som har udviklet sig til at spille på divisionsholdet, og også en ung spiller som Isabella di Caterino har i år spillet flere kampe på det bedste hold,» slutter Max Ørum Christensen.

Hornslet IF’s hold i Jyllandsserien ligger i den kedelige ende af tabellen, men er ikke i fare for at rykke ned.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.