Nye fodbolddommere må gerne være grå i toppen eller have måne

DBU Jylland har i nogle år målrettet forsøgt at få unge mennesker gjort interesseret i dommergerningen. Uden held, så nu ændrer man strategi.

Artiklens øverste billede
Den tidligere Auning dreng og forhenværende medlem af Djurslands Fodbolddommerklub, Patrick Remon Gammelholm, dømmer fast i 1. division og er fjerdedommer i Superligaen. Han fylder 30 den 7. juli 2022, så hvis tingene spiller, kan han nå at stige flere grader på fodbolddommernes rangliste. Pressefoto

Fremtidens nye fodbolddommere er måske ikke unge vårharer, der sprinter rundt på banen og fløjter i tide og utide.

Efter i nogle år at have forsøgt at overbevise det unge segment om dommergerningens velsignelser, slår DBU Jyllands dommerudvalg nu bak og ændrer strategi og målgruppe.

Modne herrer og damer kommer nu i vælten og opfordres til at tage dommeruddannelsen og trække i dommetøj.

»Vi har haft den store kugleramme fremme, og kan se, at de personer som bliver fodbolddommer i en moden alder, generelt dømmer flere kampe end yngre, nyuddannede dommere. Vi kan også se, at de tilmed er lettere at fastholde i dommerhvervet end en del af de unge dommere fra 15 år og op,« lyder det fra Morten Rask Thomsen, formand for DBU Jyllands dommerudvalg til Unionens hjemmeside.

Morten Rask Thomsen understreger dog i samme moment, at unge Per, Viktoria, Leif og Britt fortsat skal være end velkomne på DBU Jyllands dommergrundkurser.

Unge mennesker med ambitioner om at dømme på alverdens udebaner med et fyldt stadion som kulisse skal begynde tidligt for, at mål og virkelighed kan hænge sammen.

Vi har haft den store kugleramme fremme, og kan se, at de personer som bliver fodbolddommer i en moden alder, generelt dømmer flere kampe end yngre, nyuddannede dommere.

Morten Rask Thomsen, formand for DBU Jyllands dommerudvalg

Ikke masseuddanne

En del af den nye strategi er også, at man ikke længere bare uddanner løs, men i stedet kigger på den enkelte fodbolddommer og vedkommendes lyst til at dømme.

Det er ikke nok bare at nikke ja lidt uforpligtende og så bagefter fortryde.

Fastholdelse bliver et nøgleord.

»Fastholdelse er nøgleordet. For hvad nytter det at uddanne en hel masse dommere, hvis de bare stopper efter kort tid alligevel,« spørger Morten Rask Thomsen i artiklen på DBU Jyllands hjemmeside.

»Vi har brugt for mange kræfter på at forsøge at fastholde nogen i dommerhvervet, som måske ikke havde den motivation, som er altafgørende. Nu går vi mere ind og kigger på den enkelte fodbolddommer i stedet for at masseuddanne. Vi skal kende den enkelte fodbolddommer og hjælpe vedkommende i sit nye dommerliv,« udtaler han.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.