Divisionshåndbold: Elitetræner skal bringe Nørre Djurs HK til tops

Jesper Johnsen tiltræder som ny cheftræner i Nørre Djurs HK i næste sæson. Jan Mathiesen fortsætter som assistenttræner.

Artiklens øverste billede
Nørre Djurs HK har ansat Jesper Johnsen som ny cheftræner for de bedste herrer fra næste sæson. Han blev budt velkommen af fra venstre medlem af Nørre Djurs HK Elite Klaus Allermann og den spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen. Yderst til højre formand for eliteudvalget Henning Meisler. Pressebillede

Nørre Djurs HK satser stort for at opfylde målsætningen om at klubbens bedste herrer skal rykke op i den landsdækkende 1. division. Lykkes det ikke i indeværende sæson, skal det i hvert fald ske i næste sæson med en ny og højt kvalificeret træner ved roret.

Nørre Djurs HK’s eliteudvalg har nemlig netop skrevet en to-årig aftale med den 55-årige elitetræner Jesper Johnsen fra Silkeborg, som tiltræder som ny cheftræner 1. maj. Den hidtidige cheftræner Jan Mathiesen fortsætter i teamet som assistenttræner, ligesom også holdets playmaker Mike Paulsen fortsætter som spillende assistenttræner.

»Vi har været i en proces og kikket ind i vores trup. Vi har en ambition om at spille med i landets næstbedste række, og skal vi videre og tiltrække dygtige spillere, skal Jan Mathiesen have noget faglig sparring. Her mener vi Jesper Johnsen har den helt rigtige profil. Han er en stor trænerkapacitet og har trænet hold på et højt niveau. Vi forventer han kan flytte vores unge spillere og udvikle nye spillere frem mod 1. division. Samtidig kan vi dygtiggøre Jan Mathiesen og blandt andet bruge ham i vores ungdomsafdeling, så vi kan udvikle vores egne spillere,« siger Nørre Djurs HK’s sportschef Nicolaj Danefeld Hansen.

Uddannet lærer

Med Jesper Johnsen har Nørre Djurs HK sikret sig en træner med en enorm håndboldviden og erfaring. Han har en EHF Master Coach uddannelse, som er den højeste træneruddannelse. Han er lærer på Silkeborg Efterskole med ansvar for idrætsefterskolens håndbolddrenge og er samtidig cheftræner for ligaklubben BSH’s U17 satsning og er med omkring BSH’s U19 ligahold.

»Jeg er vokset op på Lolland-Falster, hvor der er langt mellem husene. Jeg spillede fodbold og badminton, men kom i gang med håndbold i 12 års alderen. Jeg fortsatte med håndbolden frem til jeg var omkring 30 og spillede på divisionsniveau i blandt andet Silkeborg og Skovbakken,« fortæller Jesper Johnsen, som ifølge eget udsagn var en habil playmaker og især en dygtig forsvarsspiller.

Som ung prøvede han forskellige ting og blev uddannet som lærer sidst i 20’erne. Derefter har han arbejdet med unge mennesker og de sidste fire år været lærer på Silkeborg Efterskole.

Som træner har han blandt andet stået i spidsen for herrerne i Ikast, Skanderborg og Skovbakken i 1. division. En særlig oplevelse var det sammen med Ole Damgaard at træne Ikast/Bordings ligakvinder med profiler som Tonje Kjærgaard og Line Daugaard på holdet. Ikast/Bording vandt IHF Cup’en og Jesper Johnsen fik lov til at optræde i det helt store internationale set up.

Ting på trods

Efter 12 år med seniorhold stillede Jesper Johnsen sig selv den opgave, at følge det samme kuld håndbolddrenge i den lille klub ØBG-Silkeborg.

»Jeg blev grebet af muligheden for at udvikle en årgang drenge og de er i dag spillere på BSH’s U19 ligahold. Flere er ungdomslandsholdsspillere og nogle har haft deres ligadebut. Det har været en spændende oplevelse,« fortæller Jesper Johnsen.

»Men efter årene med dette udviklingsarbejde, hvor man ser tingene på lang sigt, trængte jeg til at komme tilbage til seniorhåndbolden, hvor der er mere på spil, og det søndag efter søndag gælder ’liv og død’ med oprykning og nedrykning ude i hallerne. Det mener jeg, at jeg kan finde i Nørre Djurs HK, som jeg er overrasket over bliver drevet så professionelt og strukturmæssigt er på 1. divisionsniveau,« siger Jesper Johnsen. Han tiltræder 1. maj og tager fat på sommertræningen og sæsonoptakten med trænerteamet truppens spillere.

»Som gammel dreng fra Lolland-Falster kan jeg godt lide steder, hvor man gør tingene på trods. Man vil det rigtig meget og brænder for håndbolden. Mange arbejder med og det tiltrækker unge mennesker. Jeg kommer for at vinde og glæder mig til at komme ud i en hal, hvor der sidder 300-400 mennesker til en kamp,« slutter Jesper Johnsen.

Nørre Djurs HK kæmper for at rykke op i 1. division og ligger i top 4 i 2. division. Lørdagens kamp mod Aalestrup IF blev udsat på grund af corona i Aalestrup IF’s trup. Nørre Djurs HK spiller tirsdag aften ude med Skive fH.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.