Jubilæum: IF Midtdjurs runder de første 50 år i 2022

Jakob Olesen, som snart fylder 86, var en af de udfarende kræfter for fusionen mellem Nimtofte Gymnastikforening og Ryomgård IF i 1972. Han er fortsat still going strong.

Artiklens øverste billede
Jakob Olesen fanget i en for ham typisk situation på IFMs anlæg. Han var med til de afgørende forhandlinger, da Nimtofte Gymnastikforening og Ryomgård IF blev til IF Midtdjurs for nu 50 år siden.

17. januar 1972 var det 50 år siden, at Nimtofte Gymnastikforening og Ryomgård IF blev til IF Midtdjurs, men fodbolden tyvstartede nu allerede med et bestyrelsesmøde 12. januar 1972.

Ryomgård IF var lidt tidligere blevet en realitet som et barn mellem fodboldspillerne i Skjold Ryomgård og håndboldspillerne i Marie Magdalene IF.

En af primus motorerne bag IF Midtdjurs sammenlægningen var i høj grad den daværende formand for Nimtofte Gymnastikforening, Jakob Olesen.

To ekstraordinære generalforsamlinger i hver af de to foreninger måtte der til, før medlemmerne havde nikket ja til fusionen.

Jakob Olesen overtog da også formandsposten i IF Midtdjurs Fodbold i 1972.

Han er fortsat aktiv leder i en alder af snart 86 år, og i dag den eneste aktive som sad med i de afgørende forhandlinger, der resulterede i, at to naboforeninger blev til en.

En hård hund

Jakob Olesen var i sine unge dage kendt som en hård hund på fodboldbanen. Devisen var klar:

»Jeg var ikke den store tekniker. Men jeg var en fighter. Jeg havde viljen, og jeg hadede at tabe.«

Disse egenskaber har den kendte fodboldleder taget med sig også uden for fodboldbanen.

Startede i Kolind

Det kan godt være, at IF Midtdjurs fejrer 50 års jubilæum i år, men Jakob Olesens ledertid går faktisk mange flere år tilbage.

Han har sådan set været involveret i lederarbejde, siden han som 20-årig knægt i 1956 blev valgt ind på sin første bestyrelsespost i Kolind Gymnastikforening.

Summerer man op, bliver det til samfulde 66 år. Om blot fire år, runder han et vildt jubilæum.

I dag er Jakob Olesen aktiv som kampfordeler for seniortruppen i IF Midtdjurs Fodbold, leder af fodboldens ’Tirsdagshold’, der passer det kommunale idrætsanlæg og kunstgræsbanen i Ryomgård til perfektion. Han er også bestyrelsesmedlem i foreningen, der driver kunstgræsbaneforeningen som ikke hører under IF Midtdjurs paraplyen, men har IF Midtdjurs Fodbold som sin største kunde.

Vejen som leder er gået fra fodboldbestyrelser i Kolind over Nimtofte til Ryomgård, sideløbende med, at han også påtog sig tillidshverv i JBU og DBU og er blevet hædret med blandt andet JBU’s guldnål og DBU’s sølvnål og DBU’s hæderstegn.

En livsstil

Det tidligere postbud har siden 1972 lagt al sin fritid i klubhuset og på banerne i Ryomgård, hvor fornøjelsen ved at se børn og unge trives med fodbolden, stoltheden over godt spillede og vundne kampe lige fra de alleryngste til de voksne, og glæden ved at se ting udvikle sig og lykkes, har været drivkraften i Jakob Olesens livslange engagement i fodbolden.

Her i 50 året for fusionen følger han fortsat levende med i IF Midtdjurs Fodbolds ve og vel.

I Jakob Olesens optik svigter man ikke sin klub, men bringer de nødvendige ofre, kæmper for klubben og dør med støvlerne på - i hver kamp.

»Jeg forlanger ikke, at I vinder. Men I skal s..... gøre en indsats,« er et velkendt omkvæd mange gamle og lidt yngre IFM spillere husker fra tiden med Jakob Olesen på sidelinjen.

Nu følger han de fleste af førsteholdets hjemme- og udekampe via DBU Jyllands digitale livescore. Som han siger:

»Jeg har ikke nerver til at stå på linjen, hvis de kommer bagud. Så er det lettere at følge med på skærmen, trods alt, og ærgre mig derhjemme.«

Vær sikker på, at en fredag aften er ødelagt, hvis der ikke er tikket point ind på kontoen. Fodboldledere forgår og finder andre gøremål, Jakob Olesen består.


Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.