Seriefodbold: Rosenholm klubber fik opfyldt fromt julegaveønske

Mørke, Hornslet og Ådalen er vældig tilfredse med, at de er kommet i samme Serie 3 pulje og skal møde fem Randers hold. Derimod forstår Auning ikke ret meget af, at de ikke skal møde naboklubberne Nørager og Vivild i Serie 2 i dette forår.

Artiklens øverste billede
Aunings nye cheftræner Dennis Holdgaard (i grøn overtrækstrøje) er træt af at gå glip af lokalopgørene mod Vivild og Nørager i Serie 2. Auning havde forsøgt at få lavet puljeinddelingen om, men da sagde DBU Jylland nej til. Arkivfoto

Lokalavisen udtrykte forleden i en artikel undren over DBU Jyllands måde at sammensætte henholdsvis Serie 2 og Serie 3 rækkerne. I

I begge rækker var der god mulighed for at sætte naboklubber på Djursland til at møde hinanden, men sådan er udfaldet ikke blevet.

Eksempelvis må traditionsklubben Auning i Serie 2 undvære lokalopgørene mod Nørager og Vivild i den kommende sæson, mens Serie 3 er blevet skilt ad, så Aastrup-Hammelev, TRIF, Østdjurs 91 og IF Midtdjurs er havnet i en pulje med tre Aarhus klubber og et enkelt fra Randers, men ’Rosenholm klubberne Mørke, Hornslet og Ådalen er sammen med fem Randers klubber.

Vi forsøger altid at lave de bedst mulige puljer ud fra geografien med flest mulige lokalopgør

Ole Frandsen, Turneringschef DBU Jylland

Et puslespil

Ole Frandsen, mangeårig turneringschef hos DBU Jylland og ligeledes mangeårig fodboldleder i Fårvang IF, har henvendt sig til Lokalavisen på baggrund af avisens nylige artikel.

Han siger:

»Helt generelt kan man sige, at når vi udarbejder puljer, så skal puslespillet gå op fra nord til syd, og fra øst til vest. Vi forsøger altid at lave de bedst mulige puljer ud fra geografien med flest mulige lokalopgør. Desværre kan det ikke undgås, at der er nogle som trækker det ’korte strå’. Vi forsøger så til gengæld at imødekomme dette den næste halvsæson, så klubberne ikke skal køre langt 2 halvsæsoner i træk.«

Det er Jeanette Wulff Højgaard, koordinator hos DBU Jylland, når det gælder de centrale turneringer, der står i spidsen for at lave puljerne.

»Det har hun gjort i mange år og hun har nogle gode sparringspartnere rundt om i Jylland, der kommenterer på hendes administrative oplæg,« siger Ole Frandsen.

Serie 2 og geografien

Ole Frandsen erkender, at fodboldelskere i den vestlige del af Norddjurs må undvære fire lokalopgør, og det ikke opfylder klubbernes ønske.

Jeg synes, det er lidt grotesk, at Nørager og Vivild nu skal køre gennem Auning, når de skal mod Aarhus for at møde klubber der, og vi skal mod nord, ja helt til Aars.

Dennis Holdgaard, cheftræner i Auning IF

»Det har desværre ikke været muligt at lave en ren Djursland pulje. For hele serie 2 geografisk set er der lavet den bedste løsning, men vi erkender, at de 3 Djursland hold er skilt ad og ikke denne gang får de lokalopgør som de ønsker,« siger Ole Frandsen

Til det siger Aunings nye cheftræner Dennis Holdgaard, at klubben har forsøgt at få DBU Jylland til at omgøre beslutningen.

»Vi er trætte af, at vi går glip af lokalopgørene mod Vivild og Nørager. Det er jo dem, at både trænere, spillere og publikum går og glæder sig til langt tid i forvejen,« siger Dennis Holdgaard.

Dennis Holdgaard afviser, at Auning har kunnet se en interesse i at undgå de to lokale hold , fordi de på papiret ser stærke ud.

»Overhovedet ikke. Sådan har jeg aldrig tænkt, og det ved jeg, at Aunings bestyrelse heller ikke har. Det kan godt være, at Vivild og Nørager ser stærke ud, men det var vi da indstillet på at tage som en udfordring. Jeg synes, det er lidt grotesk, at Nørager og Vivild nu skal køre gennem Auning, når de skal mod Aarhus for at møde klubber der, og vi skal mod nord, ja helt til Aars..«

Stærkt ønske

I Serie 3 er problemstillingen en lidt anden.

Vi ville helst undgå at skulle spille mod Aarhus klubber, fordi de traditionelt stiller med forskellige hold fra kamp til kamp, og derfor er det svært at forberede sig til at spille mod dem som træner. Aarhus klubber er også stærkere end Randers klubberne

Jan Espensen, IF Ådalen

»Hornslet, Mørke og Ådalen har alle 3 ønsket at komme i samme pulje og komme i Randers puljen. De 3 klubber ligger i en radius af 7-8 km, så det er gode lokalopgør,« siger Ole Frandsen.

Det har derfor ikke været et samlet Djurslands ønske at lave en ren Djurslandspulje, kun Midtdjurs har sendt ønske ind herom, hvilket så desværre kun er delvist efterkommet. Vi har ikke hørt fra nogle af klubberne i serie 3 efter puljerne er offentliggjort. Klubberne er altid velkomne til at sende puljeønsker ind, og i det omfang, det er muligt og er inden for ’rimelighedens grænser’ vil vi tage højde for disse ønsker,« understreger han.

Jan Espensen, mangeårig træner og primus motor på mange fronter i IF Ådalen, bekræfter, at de tre Rosenholm klubber sendte en fælles henvendelse til DBU Jylland med et ønske om at komme i samme Serie 3 pulje og helst sammen med fem Randers hold.

»Vi tre naboklubber har aldrig været i samme række med vores førstehold, så det var vigtigt for alle tre klubber, at vi kom det, når muligheden nu forelå. Vi er meget tilfredse med, at DBU Jylland har opfyldt vores ønske,« siger Jan Espensen.

- Det er forståeligt, men hvorfor ønsker I at komme i pulje med Randers klubber?

»Vi ville helst undgå at skulle spille mod Aarhus klubber, fordi de traditionelt stiller med forskellige hold fra kamp til kamp, og derfor er det svært at forberede sig til at spille mod dem som træner. Aarhus klubber er også stærkere end Randers klubberne. Det erfarede vi senest i foråret 2021, hvor både vi i Ådalen og Hornslet var havnet i en pulje med mange Aarhus hold, som var meget stærke, og både Ådalen og Hornslet rykkede da også ud af Serie 3 for så hurtigt at komme tilbage igen efter, at bege klubber vandt deres Serie 4 række i efteråret 2021.«

Jan Espensen understreger, at han ikke ville have noget imod at have mødt de fire andre hold fra Djursland.

»Det havde vi naturligvis ikke, men vi er meget tilfredse med den pulje, vi er havnet i og ser frem til ikke mindst fire lokalopgør.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.