Divisionshåndbold: Omikron sendte Nørre Djurs HK’s modstander i isolation

Nørre Djurs HK’s hjemmekamp mod Løgstør IHK blev udsat efter at himmerlændingene måtte gå i isolation på grund af omikron varianten.

Artiklens øverste billede
Nørre Djurs HK’s herrer i 3. Division kom ikke i kamp lørdag eftermiddag, fordi modstanderne fra Løgstør HK måtte blive hjemme i isolation eftersat have været i nærheden af omikron varianten. Foto: Mikkel Seje Nielsen, PhotoCare Grenaa 

Med tre udsatte kampe i 2. Divisions pulje 1 denne weekend på grund af corona satte den smitsomme virus for alvor sit præg på herrernes håndboldprogram. Blandt de udsatte kampe var opgøret mellem top 4 holdet Nørre Djurs HK og bundholdet Løgstør HK lørdag eftermiddag i Nørre Djurs Hallen, så dermed fik Nørre Djurs HK ikke den forventede sejr mod Løgstør HK, som kun har hentet et point i sæsonens foreløbig ni kampe.

»Løgstør HK kontaktede Peter Schumacher fredag og meddelte, at de ikke kunne stille op til kampen lørdag i Nørre Djurshallen i Glesborg, fordi spillere var i isolation efter nærkontakt i tredie led med en omikron smittet person,« fortæller Nørre Djurs HK’s cheftræner Jan Mathiesen.

Løgstør HK kontaktede Peter Schumacher fredag og meddelte, at de ikke kunne stille op til kampen lørdag i Nørre Djurshallen i Glesborg, fordi spillere var i isolation efter nærkontakt i tredie led med en omikron smittet person

Cheftræner Jan Mathiesen

Nørre Djurs HK fik hele sæsonen annulleret og ødelagt sidste år på grund af corona-nedlukningen, så håndboldherrerne i Glesborg har som de allerfleste andre håndboldspillere i alle aldre kun trælse minder om mødet med virus’en.

»Nu håber vi, at vi kan spille den sidste kamp før jul lørdag mod Elitesport Vendsyssel i Frederikhavn, og at den udsatte kamp mod Løgstør HK kan blive afviklet i det nye år,« siger Jan Mathiesen.

Kommer fra baghjul

Nørre Djurs HK ligger i top 4 i herrernes 2. Division og har ambitioner om at rykke op i 1. Division. De to tophold Hjallerup IF og Stoholm IF mødtes lørdag i Stoholm Kultur- og Fritidscenter, og hjemmeholdet tilføjede Hjallerup IF sæsonens første nederlag med 23-22. Det skærpede spændingen i toppen af pulje 1, hvor Hjallerup IF, Stoholm IF og Mors Thy Håndbold nu alle har 18 point efter ti kampe. Derefter følger Nørre Djurs HK med 14 point efter ni kampe og formentlig to sikre point i baghånden i den udsatte kamp mod bundproppen Løgstør HK. Det passer rigtig godt i sportschef Nicolaj Danefeld Hansens kram.

»Vi har altid været bedst, når vi kommer fra baghjul. Nu ligger det i vores egne hænder at slå vores rivaler i forårets kampe og vi kan gøre rent bord i de direkte opgør. Vi har vist, at vi kan vinde over alle hold i rækken, men at vi også kan tabe til topholdene på en dårlig dag,« siger Nicolaj Danefeld Hansen. Nørre Djurs HK har i efteråret tabt til Hjallerup IF og Mors Thy Håndbold, men til gengæld slået Stoholm IF på udebane med et enkelt mål.

Uafgjort mod AGF

Mens Nørre Djurs HK’s førstehold således ikke kom i kamp lørdag kl. 14.00, så var der ingen problemer med at få afviklet andetholdets kamp mod AGF i 3. Division. Kampen blev fløjtet i gang kl. 16.00 i ‘Hulen’ i Glesborg og indbragte hjemmeholdet et vigtigt point efter at kampen endte uafgjort 27-27.

»Vi brugte målmand Magnus Møller-Sørensen og Martin ‘Bondemanden’ Jensen, som ikke kom i kamp i sidste weekend. Desuden havde vi Rasmus Secher Eldrup, Mathias Juel Kristensen og Jacob Pedersen med som de tre udviklingsspillere vi har lov til at bruge,« fortæller Jan Mathiesen.

»Nørre Djurs HK var ikke så gode i 1. halvleg, men hang på og steppede så op i 2. halvleg. Vi var i overtal til sidst og var foran, men brændte i to afgørende situationer,« fortæller Jan Mathiesen.

Holdet i 3. Division trænes af Klaus Allermann, som har taget over efter at Morten Pedersen har taget en pause af private årsager. Holdet ligger på en 8. plads i en meget tæt pulje og har overlevelse i 3. Division som målsætning. På AGF’s hold var der gensyn med venstrehånden Nikolaj Moll Larsen, som tidligere har spillet på Nørre Djurs HK’s divisionshold.

Nørre Djurs HK’s førstehold spiller lørdag kl. 16.30 på udebane mod Elitesport Vendsyssel, mens andetholdet lørdag kl. 14.30 spiller mod Hørning Håndbold i Hørning Idrætscenter.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.