Divisionshåndbold: Fisker og Frandsen gik forrest i ny sejr til Nørre Djurs HK

Nørre Djurs HK vandt med 33-24 over Aars HK og holder trit med rivalerne i toppen af 2. Division

Artiklens øverste billede
Nørre Djurs HK sikrede sig fredag aften på hjemmebane en komfortabel sejr på 33-24 over Aars HK i 2. Division. Foto: Mikkel Seje Nielsen, PhotoCare Grenaa


Fløjspilleren Martin Frandsen var endnu engang flyvende og blev topscorer med 11 mål, og målmand Kevin Fisker viste klassen med i alt 18 redninger, da Nørre Djurs HK fredag aften i Glesborg vandt med 33-24 over Aars HK i herrernes 2. Division.

Nørre Djurs HK havde fyldt tanken med masser af selvtillid for en uge siden, da djurslændingene på udebane besejrede Stoholm IF, som havde maksimumpoint efter syv kampe og lå side om side med ligeledes ubesejrede Hjallerup IF i toppen af rækken. Med sejren holdt Nørre Djurs HK trit med de tre øvrige tophold Hjallerup IF, Mors-Thy Håndbold og Stoholm IF og ligger på en fjerdeplads i en række, som synes at være knækket over med fire point ned til Tvis på femtepladsen efter ni spillede kampe.

Nørre Djurs HK var foran med 18-15 ved pausen efter hvad cheftræner Jan Mathiesen kalder en underlig 1. halvleg.

»Vi kom foran med tre mål, men blev så hentet af Aars HK. Vi kom igen foran med tre mål, men blev igen hentet. Aars HK hængte godt på, og kort før halvleg stod det 16-15 til os. Vi kom på 17-15 i det sidste minut, og Aars HK satsede derefter stort på at få reduceret, men gav i stedet os muligheden, så vi fik bragt os foran med 18-15 i halvlegens sidste sekund ved Frederik Langhoff Olesen,« fortæller Jan Mathiesen.

»Vi spillede fint angrebsspil i 1. halvleg og scorede 18 mål. Men forsvarsmæssigt var vi ikke skarpe nok i 1. halvleg, hvor vi først ikke fik det ud af det vi ville i venstre side af forsvaret og længere henne i halvlegen ikke var gode nok i midtzonen.«

Eminent Kevin Fisker

Aars HK er et hold, som i de seneste sæsoner har voldt Nørre Djurs HK problemer i de indbyrdes opgør, men himmerlændingene har mistet en håndfuld stamspillere og er i en opbygningsfase med en række nye yngre spillere.

»Det er et hold, som spiller frisk håndbold med masser af fart. Jeg tror, at det i den anden turneringshalvdel efter jul kommer til at drille mange hold. Det bliver et farligt hold,« mener cheftræner Jan Mathiesen.

Men denne fredag aften var Aars HK et hold, som skulle besejres. Aars HK var tydeligvis kommet til ‘Hulen’ i Glesborg for at spille med musklerne og give Nørre Djurs HK hård fysisk modstand. Men gæsterne fik to udvisninger inden for de første tre minutter, så dommererne viste tidligt og tydeligt, at de ikke var med på den med det hårde spil.

Nørre Djurs HK fortsatte det gode angrebsspil i 2. halvleg og fik samtidig mere styr på forsvarsspillet. Samtidig leverede Kevin Fisker en rigtig stærk præstation i målet.

»Vi fik løst vores forsvarsproblemer i 2. halvleg og fik taget den rigtige højde. Samtidig blev Aars HK’s spillere trætte. Efter 10 minutter i 2. halvleg var stillingen 23-21, men derfra scorede Aars HK kun tre mål i resten af kampen. De mistede modet og Kevin Fisker tog alt. Hans præstation var meget afgørende for, at de ikke scorede flere mål i 2. halvleg,« siger Jan Mathisen.

Møder bundholdet

Cheftræneren roser også Martin Frandsen, som blev topscorer med 11 mål, heraf fem i kontraløb. Tre af scoringerne faldt efter direkte udkast til Martin Frandsen fra målmand Kevin Fisker.

»Frederik Langhoff Olesen scorede fem rene mål og det er fint at se, at han er godt skydende efter at have været i en bølgedal,« siger Jan Mathiesen. Også den spillende sportschef Nicolaj Danefeld Hansen var godt skydende med ni mål, heraf fem på straffekast. Mike Paulsen satte spillet godt op og leverede udover hans to scoringer fem assists. Jacob Pedersen, som har været ude i nogle uger med sygdom, var tilbage og kom ind i forsvaret i et kvarter i 2. halvleg. Sammen med Martin ’Bondemanden’ Jensen og målmand Magnus Møller-Sørensen, som ikke kom på banen mod Aars HK, spillede Jacob Pedersen med på Nørre Djurs HK’s andethold i 3. division, som søndag eftermiddag på hjemmebane slog Vejle Håndbold Klub med 22-19.

Nørre Djurs HK’s bedste hold skal i ilden igen lørdag eftermiddag kl. 14.00 i Nørre Djurshallen i Glesborg. Modstanderen er Løgstør HK, som er kommet i menneskehænder efter at være rykket op i 2. Division efter ‘corona-sæsonen’. Holdet har kun fået et point i ni kampe og ligger som bundprop i 2. division.

»Løgstør HK er ikke et hold vi kender ret godt, men vi skal være koncentrerede og sørge for at få to point,» slutter Jan Mathiesen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.