Skytter i nye trøjer

Lyngby Skyttekreds er blevet klædt bedre på.

Artiklens øverste billede
Skytterne i Lyngby Skyttekreds er nu klædt ordentligt på til skydningerne. Pressebillede

Det er i hvert tilfælde ikke påklædningen, der kan bruges som undskyldning for, hvis skytterne i Lyngby Skyttekreds ikke rammer skiven.

»Vi har fået nye skyttetrøjer, som var tiltrængt, da vi ikke havde nogen ordentlige trøjer at have på under vores skyttejakker,« siger Thomas Glud-Wagner fra Lyngby Skyttekreds, der har fået solid hjælp fra lokale sposnorer til projektet. Det gælder Grenå Bilcenter, Skiltehuset, Grenaa Boghandel, Louis Nielsen Grenaa, VW Grenaa, Sport24 Grenaa, Søren Harry Larsen, Min Købmand Trustrup, Djursland Kloakservice, Køkkenlageret Trustrup og Garant Grenaa.

»Vi er yderst taknemmelig for al hjælpen fra sponsorerne. Vi er i foreningen i gang med ombygning af vores indendørs skydebaner, så de bliver tidssvarende og med betydelig bedre udluftning. Så snart ombygningen er færdig, så er folk velkommen til at se og prøve de ”nye” baner,« siger Thomas Glud-Wagner.

Læs også

Del artiklen