Kan Emmerson Fittipaldi vinde på Ring Djursland?

Artiklens øverste billede
Emmerson Fittipaldi Jr er et godt bud på en vinder i Ring Djurslands Efterårsløb (foto: Ib Trebbien)

Hold godt øje med formelracerne, når Ring Djursland afvikler Efterårsløb lørdag 18. september.

Et af trækplastrene er næstsidste afdeling af mesterskabet i Formel 4 og 5, og Emmerson Fittipaldi Jr. er blandt favoritterne. Hvis navnet virker bekendt er det nok fordi unge Emmerson er yngste søn af formel 1 verdensmesteren fra 1972 og 74, Emmerson Fittipaldi, som i denne sæson følger juniors bedrifter fra pitten.

Den tidligere verdensmester er forøvrigt ikke den eneste forælder med formel 1 erfaring, der følger sit afkom i klassen. Japanske Hideki Noda kørte for Larrousse teamet i 90’erne, men nu koncentrerer han sig om datteren Juju Noda’s karriere.

Juju kører sin anden sæson i Danmark og har flere sejre på sit CV.

Men jævnbyrdigheden er stor i klassen, og Mads Hoe har flere gange vist, at man også kan vinde generelt med en ældre Formel 5 racer.

Kun en ting er sikkert. Der bliver kæmpet om placeringerne på Ring Djursland.

Efterårsløbet byder også på standardvognsklasserne 1600 Challenge og Yokohama Super Cup samt Seven Racing.

Der er aktivitet på banen fra klokken 8 lørdag morgen, hvor man starter med træning og tidtagning. Første løbsheat starter klokken 11:20 og det sidste klokken 15:50.

Læs også

Del artiklen