Målmand Lasse Hougaard Pedersen (tv.) er sikker starter lørdag eftermiddag mod VSK Aarhus, mens Sebastian Stær (th.) er særdeles tvivlsom på grund af en skade. Foto: Kurt Enevoldsen

Målmand Lasse Hougaard Pedersen (tv.) er sikker starter lørdag eftermiddag mod VSK Aarhus, mens Sebastian Stær (th.) er særdeles tvivlsom på grund af en skade. Foto: Kurt Enevoldsen

Seriefodbold:

Vivild skal tilbage på sejrskursen

Oprykkerne Vivild topper Serie 1, men spillerne og cheftræner Dennis Holdgaard er en smule skuffede over to uafgjorte resultater i de to seneste spillerunder

Af
Af Lars Norman Thomsen

Oprykkerne Vivild topper efter fem spillerunder Serie 1 med 11 point. Umiddelbart efter følger Helsted Fremad med ti point.

Dermed kan Vivild konsolidere sin position ved at vinde lørdagens hjemmekamp mod VSK (Vejlby Skovbakken) Aarhus, der ligger placeret som nummer seks med seks point i fire kampe.

VSK Aarhus er tredjehold i klubben. VSK Aarhus stiller også med hold i 2. division og Danmarksserien.

VSK Aarhus vandt senest 4-1 over tst. Med på holdet er den tidligere Vivild, Aastrup/Hammelev, Grenaa og FC Djursland spiller Emil 'Counter' Mortensen. Den mangeårige førsteholdsspiller i Skovbakken (nu VSK), Alexander Franck, optræder også på VSK holdet.

"Aarhusianske hold har altid mange ubekendte, fordi der som regel sker flere ændringer fra kamp til kamp. Vi skal have stor respekt for VSK, som vi skal have det for de øvrige hold i rækken. Der skal arbejdes hårdt hver gang for at få point," siger Vivilds cheftræner Dennis Holdgaard.

Lidt skuffede

Vivild to seneste kampe mod tst (ude - 2-2) og Dronningborg (hjemme - 1-1) har været godkendte, men både spillerne og cheftræner Holdgaard har været skuffede over det pointmæssige udbytte.

"Vi mener godt, at vi kunne have vundet begge kampe, hvis vi havde formået at udnytte vores chancer," siger Dennis Holdgaard.

 "Det er ikke for at være overlegne, at vi er skuffede, for forud for sæsonen ville vi nok godt havde solgt sæsonstarten med 11 point for fem kampe."

Sebastian Stær, der scorede Vivilds 1-0 mål mod Dronningborg efter mindre et minuts spil, måtte allerede før pausen forlade arenaen.

"Hans skade brød op igen, og vi frygter ærlig talt, at vi skal mangle Sebastian i flere kampe," siger Dennis Holdgaard, der også manglede ligeledes skadede Morten Tolbod mod Dronningborg.

"Vi har heldigvis kvalificerede reserver som kan tager over," skynder Dennis Holdgaard at sige.

Han har de seneste kampe med succes benyttet unge Peter Ungstrup som venstreforsvarer, mens Frederik Espensen i opgøret mod Dronningborg startede som venstre kant.

Opgøret mod VSK Aarhus fløjtes op klokken 13.30.

Publiceret 05 May 2018 04:00