Der var livlig aktivitet på halgulvet i Nørre Djurs Hallen i sidste uge, da Nørre Djurs HK arrangerede totalhåndboldstævne for 4.-5. klasserne på de lokale skoler

Der var livlig aktivitet på halgulvet i Nørre Djurs Hallen i sidste uge, da Nørre Djurs HK arrangerede totalhåndboldstævne for 4.-5. klasserne på de lokale skoler

Skolehåndbold:

Nørre Djurs HK boostede håndbolden

Den aktive håndboldafdeling i Glesborg inviterede i sidste uge 4. og 5. klasserne fra skolerne i lokalområdet til totalhåndboldstævne i Nørre Djurs Hallen

Af
Af Lars Norman Thomsen

?I sidste uge arrangerede Nørre Djurs HK en skoleturnering for de lokale 4. og 5. klasser fra Gjerrild, Ørum og Glesborg skoler i totalhåndbold.

Unge fra 10. Klasses Center Djursland hjalp til med afviklingen af stævnet - blandet andet ved at dømme kampene.

Inden stævnet havde de unge fra 10. Klasses Center Djursland fået en introduktion af udviklingskonsulent fra JHF Kreds 4, Anna Heide, i forhold til regler og afviklingen som vejleder i kampene.

"Jeg er overbevist om, at det giver dem nogle erfaringer med hjem, som de kan bruge senere, og så håber vi jo enormt meget, at det også giver dem et lille indblik i foreningsverdenen, og at vi ser nogle af dem ude i det lokale foreningsliv senere," siger ungdomskonsulent i Nørre Djurs HK, Henrik Elkjær.

Klar på nye medlemmer

Nørre Djurs HK håber, at håndboldstævnet har været med til at sætte fokus på håndboldsporten i lokalområdet og givet de unge deltagere lyst til at spille i klubben.

"Vi er i hvert fald klar til at tage imod nye medlemmer i vores forening, hvor vores mere end frivillige 50 trænere og ledere altid gerne vil se nye ansigter," siger Henrik Elkjær, der kan love, at nye ansigter kan komme og prøve håndbold gratis nogle måneder.

"Endvidere er der blevet lavet et særligt tilbud på kun 150 kroner i kontingent. hvis man ønsker at være med resten af sæsonen. For det får man både indendørs håndbold frem til april og beachhåndbold i maj og juni," lover ungdomskonsulenten.

Publiceret 23 January 2017 16:55