Lynhurtige Jimmi Hansen ( i midten), der på billedet omkranses af Thomas Thorngaard og Paulo Maciel var med på Vivilds mandskab, der i den forgangne weekend kom til tops i Sparkron Ulvehøj Cup. Arkivfoto: Kurt Enevoldsen

Indefodbold:

3.000 kroner lige ned i foret til Vivilds U19 drenge

Fem ungersvende fra Vivild kom helt til tops ved Sparkron Ulvehøj Cup

Af
Af Lars Norman Thomsen

En Vivild-kvintet bestående af Christian Basballe, Nikolaj Møller, Frederik Espensen, Jimmi Hansen og Emil Tolbod kom helt til tops ved weekendens U19 Sparkron Ulvehøj Cup.
De fem talentfulde Vivild-drenge var ude i en række tætte kampe med hårfine afgørelser i indledende pulje, som følgende resultater tydeligt illustrerer: 4-4, 3-2, 2-3 og 5-3.
I semifinalen besejrede Vivild-talenterne Kolind-Perstrup med 3-2, og i finalen gik det ud over et forstærket Frema-mandskab, med blandt andet Vivilds egen Morten Tolbod (storbror til Emil Tolbod) på holdet, besejret med 3-1.
Førstepladsen kastede også en check på 3.000 kroner efter vinderholdet, der havde Torben Thygesen, i de unge år selv en mester i kunsten at spille indendørs fodbold, med som teamchef ved stævnet.
 
Publiceret 14 January 2015 11:26