Nytårshåndbold:
ØAI/Aunings gamle piger til tops i X-MAS Cup
I omegnen af 400 håndboldspillere, alle over the hill i forhold til tidens grasserende ungdomsdyrkelse, deltog i lørdagens traditionsrige X-Mas Cup i Assentofthallerne
Hovedparten af de godt 400 deltagende håndboldspillere, old girls og boys, i lørdagens X-Mas Cup i Assentofthallerne, valgte at blive og tage den efterfølgende fest med.
"Et fint bevis på, at håndboldspillerne gerne vil mødes og hygge sig uden for håndboldbanen, og at det sociale element også er blevet et meget væsentlig indhold i stævnet," siger Erik Engvang fra arrangørerne, Støtteforeningen for Hørning Gymnastikforening i samarbejde med DGI Østjylland.
Det var 27. gang, at X-Mas Cup løb af stabelen.
36 hold - 45 kampe
Der var i alt tilmeldt 36 hold som betød, at der skulle spilles i alt 45 kampe, og der blev således spillet fra klokken 8.30 til klokken 18,30 i 2 haller, inden stævnets vindere kunne findes.
Ud over hold fra Randersegnen og Djursland deltog også hold fra Silkeborg- og Århusområdet samt Himmerland.
ØAI/Auning til tops
Efter en lang dag kunne følgende vindere kåres:
-
Old Girls A: ØAI/Auning
-
Old Girls B: Nyt Syn
-
Grand Old Girls: HF Mariagerfjord
-
Old Boys: 12 vise mænd
-
Grand Old Boys: Hørning GF
-
Super Grand Old Boys: Hadsten SK
"Afviklingen af stævnet gik særdeles godt med vægt både på det håndboldmæssige og det sociale," fortæller Erik Engvang. "Selv om det sociale element er en væsentlig del af stævnet, bliver der klart spillet for at vinde, og der blev derfor afviklet mange spændende kampe, ofte med høj intensitet."
Publiceret 04 January 2015 19:32