Frederik Hoe (tv) og Mathias Fisker. Foto: Martin Schultz

Frederik Hoe (tv) og Mathias Fisker. Foto: Martin Schultz

Indefodbold:

To unge talenter hædret til Brix Cup

Frederik Hoe fra Gardin Lis og Mathias Fisker fra Min Købmand Nørager hædret ved præmieoverrækkelsen til Brix Cup

Af
Af Martin Schultz

Traditionen tro fik to spillere en særlig hæder ved årets Brix Cup, da arrangørerne i forbindelse med præmieoverrækkelsen kårede stævnets bedste spiller og stævnets bedste unge spiller.
Hæderen som stævnets bedste spiller tilfaldt den kun 18-årige Frederik Hoe fra Gardin Lis, mens den 15-årige Mathias Fisker fra Min Købmand i Nørager blev kåret til stævnets bedste unge spiller.
Ingen af de to spillere nåede dog helt til tops med deres hold. Frederik Hoe og Gardin Lis måtte nøjes med en tredjeplads i rækken klub/blandede hold, mens Mathias Fisker sammen med to fætre og sin onkel Carsten Jensen spillede sig til en tredjeplads i firmarækken med holdet Min Købmand Nørager.

Vokser op i Nøragers fodboldånd

Mathias Fisker på 15 år og hans to fætre, Gunnar Pedersen på 14 år og Sigurd Jensen på 13 år, har alle fritidsarbejde hos købmand Carsten Jensen i Min Købmand Nørager.
”De har glædet sig til at være med i Brix Cup hele året”, fortæller Carsten Jensen, 53, som stillede firmaholdet sammen med sin søn Sigurd og dennes to fætre Mathias og Gunnar.
Mens Gunnar og Sigurd spiller på Nøragers U15 hold, er Mathias rykket til Auning for at spille på Aunings U17 hold. Men alle tre drenge træner om vinteren indendørsfodbold sammen med Nøragers både voksne og unge spillere i byens nye hal.
”Jo, de skal føre Nøragers fodboldtraditioner videre,” siger Carsten Jensen, som er en af tovholderne i det stærke fodboldmiljø i Nørager og i øvrigt er far til byens stolte fodboldsøn, Randers FC profilen Kasper Fisker Jensen.
”Jeg startede med at stå på mål til Brix Cup, men jeg kan ikke flytte fødderne hurtigt nok længere. Så Mathias overtog lederrollen på holdet, og jeg blev så sendt frem for at ligge over stregen,” siger Carsten Jensen om sin rolle på holdet sammen med de tre drenge.

Min Købmand Nørager blev nr. 3 i firmarækken med fra venstre Sigurd Jensen, Gunnar Pedersen, Mathias Fisker og købmanden himself Carsten Jensen.

Min Købmand Nørager blev nr. 3 i firmarækken med fra venstre Sigurd Jensen, Gunnar Pedersen, Mathias Fisker og købmanden himself Carsten Jensen.

Klar til at kæmpe for Hornbæk SF

Frederik Hoe er 18 år og viste i flere sekvenser særdeles fin teknik og spilforståelse, da han sammen med sine medspillere på Gardin Lis spillede sig frem til en 3. plads i Brix Cup 2014.
”Jeg har tidligere spillet i Randers FC, men rykkede til Hornbæk, hvor jeg er rigtig glad for at spille,” siger Frederik Hoe, som med Hornbæk SF netop er rykket op i Jyllandsserien 1 fra Serie 1.
I Hornbæk spiller han sammen med sin storebror Christian Hoe og holdets kommende træner, den tidligere Superligaspiller i AGF og Randers FC, Søren Pedersen.
”Vel har jeg ambitioner, men lige nu gælder det Hornbæk SF,” siger Frederik Hoe om sin fodboldfremtid.

null

Publiceret 29 December 2014 14:17