Stolte AC Norddjurs gutter på halgulvet efter veludført dåd med medaljer om halsen.

Stolte AC Norddjurs gutter på halgulvet efter veludført dåd med medaljer om halsen.

AC Norddjurs tygger på en dag mere til Sportigan Cup

Indefodboldstævnet i Ørum Aktiv Center 3. og 4. juledag forløb til arrangørernes store tilfredshed, og der venter en reprise igen om et år - måske med en spilledag mere

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der er grøde i ungdomsfodbolden i AC Norddjurs, hvor gamle Stenvad kæmper som blandt andet Kim Jørgensen og Keld Kristensen er mestre for, at organisa-tionen fungerer perfekt.
Det kom også til udtryk ved indefodboldstævnet Sportigan Cup for ungdomsspillere 3. og 4. juledag i Ørum Aktiv Center, hvor en lang række af hovedsageligt lokale klubber var repræsenteret med hold.
Grenaa IF fik pokalen med hjem for de flest tilmeldte mandskaber. Den blev overrakt til Steen Tvilling fra Grenaa IF af hovedsponsor Per Thomsen fra Sportigan i Grenå.
Sportigan Cup henvender sig primært til bredden, og alle deltagende hold kommer på banen lige mange gange uanset, om de er involveret i A-finalen eller spiller om 3.-4. pladsen i B-rækken.
"Det har vi fået meget ros for fra deltagerne. For 300 kroner har man fået mindst 4 kampe og cirka 40 minutters spilletid, mens vi ved flere andre stævner kan se, at deltagerne kun er sikret 3 kampe af måske 7 eller 8 minutters varighed. Det synes vi ikke er godt nok," siger Keld Kristensen.

Hovedsponsor Per Thomsen, Sportigan Grenaa, overrakte præmier. Her en AGF-trøje for fair play til en glad purk.

Hovedsponsor Per Thomsen, Sportigan Grenaa, overrakte præmier. Her en AGF-trøje for fair play til en glad purk.

Overvejer at udvide

Bortset fra i den ældste alderskategori, U15, var der præmier til alle deltagerne ved Sportigan Cup.
"Generelt synes vi, stævnet forløb godt, men som ved alle andre stævner, var der selvfølgelig tvivlskendelser fra dommernes side, og det blev enkelte hold så lidt sure over, men vi har ingen negative henvendelser fået efterfølgende," fortæller Keld Kristensen.
"Vi regner helt bestemt med at afvikle Sportigan Cup for 4. år i træk i 2014. Hvis der bliver endnu større efterspørgsel efter at være med, kan vi ikke udelukke at strække det over 3 dage, men nu må vi se."

Rækkevindere i Sportigan Cup 2013 Drenge: U6: AC Norddjurs U7: Grenå IF U8 A: Grenå IF U8 B: Nørager U9 A: Grenå IF U9 B: Hornslet IF U10: Grenå IF U11 A: Allingåbro/Nørager U11 B: Østdjurs U12: Ommersyssel U13 A: AC Norddjurs U13 B: AIF U15: Ebeltoft Piger: U12 Piger: Østdjurs U15 piger A: KPI/IFM U15 piger B: AC Norddjurs

Publiceret 10 January 2014 14:16