Arkivfoto.

Arkivfoto.

Alle veje går til...

Auning Motions Klub præsenterer på Auning Motor- og Handelsmesse i næste weekend et nyt mountainbike-spor

Af
Af Nicole Wolter

Der er inspiration til fritidsaktiviteter på to hjul. På Auning Motions Klubs stand på messen i Auning i næste weekend kan interesserede møde op og høre om et helt nyt mountainbike-spor i Porsbakkerne i Auning.
Det er blevet lavet igennem det seneste år, og nysgerrige kan på standen se billeder fra MTB-sporet, der ligger inde i Porsbakkerne langt væk fra den gangsti, som fodgængere, løbere og andre benytter – og nu uforstyrret af mountainbikes.
For at sikre at alle kan finde rundt på sporet, der starter fra p-pladsen ved Gjesingvej, er der på hele ruten pile-skilte, der viser retning på sporet, så ingen farer vild, og der er et kort over ruten ved starten.
Sporet er cirka 2,5 kilometer langt med cirka 75 højdemeter.

Politiker klipper snoren

Der er officiel indvielse af sporet 21. april klokken 9.30, hvor Bente Hedegaard fra Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune kommer og klipper snoren til sporet.
Dem, der ikke kan vente, kan dog allerede nu tage en tur på sporet, for det står parat til fri afbenyttelse.
Se om foreningen på auningsport.dk.
 
 

Sporets tilblivelse

 

Et MTB-spor er ikke noget, man sådan bare laver. Sporet i Porsbakkerne har været undervejs i mere end et år, og det har været hårdt arbejde. Idemanden er Niels Tang Møller fra Auning Motions klub, som under hele forløbet har han drevet projektet frem i tæt samarbejde med Norddjurs Kommune.

 

Efter projekteringen startede etableringen, som krævede mange arbejdstimer. Frivillige MTB-kørere har lagt en stor del af deres fritid i etableringen. Der er undervejs drøftet forskellige udvidelser af sporet,og nogle allerede er etableret.

Mange steder har underlaget krævet rafter til at stive kanter med og rigeligt med flis til at stabilisere underlaget. Alle materialer er leveret af Norddjurs Kommune

Publiceret 01 April 2013 15:00