Kasper Sortkjær, Nørager, blev for 3 gang i Lokalavisen Cup kåret til kampen spiller af publikum. En af dem, der stemte på Sortkjær var Birgit Mårtensson (th) fra Ørsted, som har sin egen søn Kristoffer Frandsen med hos Nørager.

Kasper Sortkjær, Nørager, blev for 3 gang i Lokalavisen Cup kåret til kampen spiller af publikum. En af dem, der stemte på Sortkjær var Birgit Mårtensson (th) fra Ørsted, som har sin egen søn Kristoffer Frandsen med hos Nørager.

Lokalavisen Cup:

Nu smiler de igen i Nørager

Efter 4-2 sejren over Auning onsdag aften er optimismen vendt tilbage hos landsbyklubben

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der var i nærheden af 200 tilskuere samlet på Auning Stadion onsdag aften, hvor et skadesplaget hjemmehold skulle forsøge at hente sæsonens første sejr i Serie 1 mod Nørager som ikke havde scoret mere end et sølle point i de sidste fire turneringsrunder.

Nørager var dog ved godt mod, fordi Rene Jespersen var tilbage i målet og Michael Jensen på midtbanen.

Hos Auning var fætrene, målmand Martin Fanø Laursen og de seneste års flittigste målskytte, Mogens Laursen, tilbage i rækkerne.

Gæsterne indledte scoringen allerede efter syv minutters spil, da energibundtet Kasper Sortkjær tog chancen på et langskud som sad placeret tæt nærmest klinisk tæt på den ene stolpe.
Et tændt hjemmehold svarede dog igen blot to minutter senere, da et indlæg fra Ronni Jeppesen i retning af Mogens Laursen fik lov til at passere videre til Anders Friis Laursen, som nærmest gled bolden i mål ved bagerste stang.

Nøragers Daniel Sortkjær, der var flyttet ind på den centrale midtbane, ville ikke stå tilbage for sin storebror, så efter 22 minutter sparkede han et langskud i kassen uden chance for Martin Fanø Laursen - til Nørager-føring 2-1.

Andersen scorede med ryggen

To minutter  senere forsøgte Nøragers Kristoffer Frandsen sig fra kanten af feltet med noget, der kunne minde om et skud på mål.

Bolden ramte imidlertid medspilleren Martin Andersens ryg og ændrede totalt retning. Bolden trillede langsomt i mål i modsatte side af, hvor Martin Fanø Laursen forventede afslutningen.

3-1 til Nørager.
Et gult kort til Michael Jensen efter den halve time for hårdt spil straffede hjemmeholdet dobbelt. Danni Bjerres frisparksbold pandede Mogens Laursen sikkert i nettet til 3-2.

Den stilling holdt den underholdende 1. halvleg ud.


Afdæmpet anden periode

De sidste 45 minutter blev lidt mere afdæmpede. Maj-kulden begyndte at smitte af på spillerne.
Et gult kort til Aunings Ronni Jeppesen med en halv time igen kunne Nørager ikke bruge til at lukke kampen.
Først fire minutter før tid sørgede Michael Jensen for forløsningen, da hans høje indlæg sejlede over Martin Fanø Laursen og lagde sig til rette i netmaskerne.
Sejren betyder, at Nørager nu har 11 point på 6. pladsen i rækken, medens Auning fortsat står noteret for et enkelt point. Hadsund på 7. pladsen, der også er lig med nedrykning, kan mønstre 7. point, men for en kamp mindre end både Nørager og Auning.
Med fem runder igen skal der ske mere end mirakler for, at Auning ikke fortsætter nedturen - i  2011 rykkede holdet ned fra Jyllandsserien efter en lang årrække som fast inventar her, og efter sommerferien hedder det så med stor sandsynlighed Serie 2.

Kampfakta: 7. min.: 0-1 Kasper Sortkjær 9. min.: 1-1 Anders Laursen 22. min.:1-2 Daniel Sortkjær 24. min.:1-3 Martin Andersen 34. min.: 2-3 Mogens Laursen 86. min.: 2-4 Michael Jensen Kampens spiller: Kasper Sortkjær, Nørager. Tilskuerpræmie: Birgit Mårtensson, Ørsted. (Kristoffer Frandsens mor)

Publiceret 17 May 2012 17:21