Nørager rykkede op i Serie 1 i sidste sæson, men her i opstartsfasen har truppen været hårdt ramt af skader.

Nørager rykkede op i Serie 1 i sidste sæson, men her i opstartsfasen har truppen været hårdt ramt af skader.

Seriefodbold:

Nørager hårdt ramt af skader

Cheftræner Allan Haslund trænede med en decimeret trup mandag aften på kunstgræsbanen i Grenaa

Af
Af Lars Norman Thomsen

Nøragers nyoprykkede Serie 1-mandskab har allerede været i sving i fire træningskampe.
I den første træningskamp blev det til et knebent nederlag til Vorup FB fra Jyllandsserien med 1-0.
På træningsweekenden i Vildbjerg forleden blev det sejr over Vildbjerg fra Serie 1 og et beskedent nederlag til Mejrup fra Jyllandsserien.
Senest har Nørager spillet uafgjort mod FC Djurslands U19 mesterrække-1 mandskab.
"Vi er desværre hårdt ramt af skader lige nu," sagde cheftræner Allan Haslund, da Lokalavisens udsendte mødte ham inden mandagens træning på kunstgræsbanen i Grenaa, som Nørager i lighed med andre klubber på Djursland har booket til træningspas i opstartsfasen til den kommende sæson.
Allan Haslund havde små tyve spillere til mandagens træning, som han stod i spidsen for sammen med andetholdstræner Allan Jensen.
 

Publiceret 27 February 2012 23:26