Håndbold i strandsand er et helt anderledes spil end det, der spilles i hallerne. Foto: GIF Håndbold.

Håndbold i strandsand er et helt anderledes spil end det, der spilles i hallerne. Foto: GIF Håndbold.

Håndboldkampe i strandkanten

68 hold deltager i lørdagens Beach Handball ved Grenaa Strand, som Grenaa IF er vært for

Af
Af Lars Norman Thomsen

23 håndboldklubber med i alt 68 hold har meldt sig til Beach Handball ved Grenaa Strand lørdag 28. maj. Grenaa IF (GIF) Håndbold og Jydsk Håndbold Forbund, Kreds 4, arrangerer stævnet, som omfatter både senior- og ungdomshold.

“Vi skal rundt at hente 16 mål på anlæg omkring Grenaa, så vi kan afvikle otte baner samtidig. Lørdag skal vi bruge mellem 30 og 40 frivillige,” fortæller Allan Jespersen, GIF Håndbold.
Interessen for at være med har været overvældende. Både Ebeltoft, Hornslet, Auning, Ørum og Nr. Djurs har hold tilmeldt.

GIF Håndbold har selv syv hold tilmeldt, mens Åstrup/Hammelev har to dameseniorhold med. Brande, Ikast Idræts- efterskole, Skanderborg, flere Randers-klubber og Bjerringbro deltager også.

Publikum skal gå ned på stranden ud for Naturskolen, hvis de vil se håndbold i strandkanten.
Kampene begynder kl. 9 og slutter ved 18-tiden.

- Beach Handball foregår med fire spillere på hvert hold, og kampene varer 2 x 10 minutter. - Der tælles point og ikke bare mål. - Dommerne har derfor en større betydning end blot at fløjte efter reglerne. - De skal også afgøre, om holdene fortjener et ekstra point. - En scoring af målmanden eller et vip kan f.eks. give et point ekstra til målkontoen.

Publiceret 24 May 2011 09:35