Træner Torben de Place glæder sig søndagens lokalopgør, men han maner til besindighed i forhold til kampens betydning:

Træner Torben de Place glæder sig søndagens lokalopgør, men han maner til besindighed i forhold til kampens betydning: "Der er lang vej hjem endnu."

Nedtælling til lokalopgør:

ÅHG træner maner til besindighed

Cheftræner Torben de Place ser frem til topkampen, men minder også om, at der jo ikke er tale om en finale om oprykning til 3. Division.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Torben de Place hyggede sig gevaldigt søndag aften foran videoskærmen med optagelser fra ÅHGs kamp om eftermiddagen mod ASA, hvor ikke mindst målmand Jens Olsen imponerede med en pragtpræstation i anden halvleg.
En redningsprocent på 73 procent er enestående, og det behagede den engagerede cheftræner fra Søften.

Nu gælder det søndagens lokalopgør i Grenaa Idrætscenter mod Nørre Djurs HK, der har revanche tilgode efter efterårets knebne 19 - 20 nederlag i egen hule, Nørre Djurs Hallen.

"Alle folk på Djursland ser jo nærmest søndagens lokalopgør som en finalekamp, hvor vinderen automatisk rykker op i 3. Division. Sådan er det slet ikke, og det er fint nok med lir omkring kampen, men uanset udfaldet er der intet afgjort i Jyllandsserien for Herrer efter på søndag. Det vil ikke være seriøst at påstå det," siger Torben de Place, som ikke er bange for at komme til at hoppe med på vognen.

ÅGH er parate

Cheftræneren vil ikke ændre på tingene i ugen op til kampen. Træningen vil blive med samme intensitet som altid, og spillerne bliver ikke tudet ørerne fulde af alle mulige og umulige oplysninger om modstanderholdet.

"Det bedste vi kan gøre at forberede os på bedste vis fysisk, teknisk og taktisk, som vi gør det til alle andre kampe, og det ved mine spillere så udmærket. De bliver ikke lige pludselig påvirket af alt det hype, der er omkring kampen. Det bruger vi kun som yderligere motivation, og jeg kan love de forhåbentlig mange tilskuere, at vi glæder os," siger de Place.

Kender hinanden

Han har set Nørre Djurs HK mange gange i denne sæson, som hans kolleger på den modstanderbænken på søndag har set ÅHG, men han holder kortene tæt til kroppen, når spørgsmålene begynder at dreje sig om, hvordan ÅHG vil gribe tingene an.

"Vi kigger først og fremmest på vores eget spil, men vi har naturligvis kortlagt modstanderne minutiøst. Jeg har svært ved at se, at de kan overraske os taktisk," lyder det fra Torben de Place, der fremhæver sine målmænd som et par fikspunkter, der kan sørge for, at aftenkaffen i Søften hjemmet smager ekstra godt på søndag.

"Vi er stærkere på denne post end Nørre Djurs, og så mener jeg også, at vi rent fysisk har et overskud, men bredden i begge trupper bliver altafgørende, og jeg har stor tillid til mine egne 13-14 spillere."

Publiceret 21 January 2010 15:59