Rougsø KFUM var ikke skarpe nok til at trække forbi VRI i tabellen.

Rougsø KFUM var ikke skarpe nok til at trække forbi VRI i tabellen.

Dårlig 2. halvleg kostede Rougsø sejren

Efter en godkendt første halvleg smed Rougsø sejren væk i anden halvleg og tabte 26-25 til VRI.

Af
Af Martin Schultz

På en dag hvor VRI fra Århus var til at snakke med, kan det kun ærgre i Ørsted, at holdet ikke greb chancen. Men en sejr kunne Rougsø KFUM have overhalet dagens modstander fra VRI og med en 5. plads taget sin hidtil bedste placering i kvindernes 3. division i håndbold. Men med afbud fra playmaker Janni Mikkelsen og en ikke helt frisk Louise Kempel efter et maveonde manglede Rougsø KFUM skarpheden på dagen og satte en halvlegsføring over styr i anden halvleg. ”Hele holdet underpræsterede. Vi manglede Janni Mikkelsen til at sætte vores angrebsspil op, så det kom aldrig til at fungere. I de afgørende faser afsluttede vi dårligt og lavede fejl, der gav VRI mulighed for kontrascoringer,” siger Rougsø træner Hans Jørgen Jensen.

Anden halvleg op ad bakke for Rougsø KFUM

Rougsø KFUM fik ellers en god start på kampen og førte efter 20 minutter med 11-6. VRI fik dog reduceret føringen til en pausestilling på 13-10. Men i anden halvleg havde Rougsø KFUM hverken styr på angreb eller forsvar og var efter ti minutter bagud med 17-16. Fra det tidspunkt var det opad bakke for hjemmeholdet. ”Ved stillingen 24-21 til VRI lavede vi en dobbelt mandsopdækning og var ved at fange dem. Men vi ødelagde det for os selv med tekniske fejl og dårlige afslutninger, som gav VRI kontramål,” siger Hans Jørgen Jensen. Rougsø KFUM scorede til 26-25 30 sekunder før tid, men VRI kørte rutineret sejren hjem. Ida Laursen blev topscorer med otte mål, Camilla Meineche lavede fire mål, Tina Hørning, Nanna Christiansen hver tre mål, Stine Skaarup og Marlene Jensen hver to mål, Helle Mikkelsen, Majbritt Mikkelsen og Jette Vestergaard hver et mål.

Publiceret 01 February 2009 17:58