Netflix advarer: »Det stopper nu«
Netflix er begyndt at udsende mails for at komme problemet til livs.
Der bliver - angiveligt - delt Netflix-abonnementer i stor stil. Med personer, de ikke skal deles med, forstås.
I hvert fald sætter streamingtjenesten nu målrettet ind mod kunder, der deler en Netflix-konto med andre husstande.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
Virksomheden er derfor begyndt at sende en mail til de danske kunder.
»Din Netflix konto er din og dem, der bor i din husstand«, skriver Netflix blandt andet.
Der bliver i mailen også gjort opmærksom på, at kunder kan udvide abonnementet med ekstra profiler for 39 kroner.
Ifølge TV 2 bruger 100 millioner husstande på verdensplan andres adgangskoder.
jro