Store prisforskelle: Spar masser af penge på tandlægeregningen

Det kan godt betale sig at undersøge, om der findes en billigere tandlæge i byen. En ny stikprøve viser store forskelle i priser fra klinik til klinik.

Artiklens øverste billede
Alle kan gå ind på sundhed.dk og finde en oversigt over tandlægepriser. Din søgning kan sorteres efter en bestemt ydelse og efter afstand til dit hjem. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

En stikprøve viser, at den samme behandling kan svinge flere hundrede procent. 

En tandpine gør hurtigt ondt på bankkontoen. Hvor slemt det bliver, afhænger dog i høj grad af, hvilken tandlæge du vælger.

For der er stor forskel på, hvad tandklinikkerne tager for at fikse et hul eller foretage en rodbehandling.

En fyldning i en stor kindtand kan for eksempel i Slagelse koste 740 kroner hos en af tandlægerne i byen og 2070 kroner hos en anden af byens tandlæger.

Det viser en ny stikprøve, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet ved at sammenligne tandlægepriser på sundhed.dk.

»Tandlægekunder er ofte knyttet tillidsmæssigt til deres tandlæge. Det er der ikke noget forkert i,« siger Louise Kastfelt, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

»Med så store prisforskelle vil jeg dog opfordre til, at man som kunde undersøger priserne på sundhed.dk for at tjekke, om der kan være noget at spare,« fortsætter hun.

En dyr adresse eller investeringer i nyt inventar har betydning for, hvordan tandlæger fastlægger deres priser. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Mens det er fastlagt ved lov, hvad en tandrensning må koste herhjemme, har klinikkerne frit spil i forhold til at sætte priser på ydelser som for eksempel rodbehandling, fyldninger og kroner.

Prisforskellene mellem klinikkerne skyldes flere ting, fortæller Søren Bach-Petersen, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen.

»Forskellene afhænger af klinikkernes omkostninger. Det gælder klinikudstyr, husleje, materialer og maskiner. Derudover er der lønninger til personalet og udgifter til efteruddannelse,« forklarer han.

»Så det er klart, at tingene bliver dyrere, hvis nu man har købt nogle nye maskiner eller har foretaget andre større investeringer i klinikken for at kunne levere en fagligt god behandling.«

Samtidig påpeger Søren Bach-Petersen, at der er masser af konkurrence klinikkerne imellem, og at det også har en effekt på, hvad det koster at få ordnet tænderne.

Brug sundhed.dk

Leder du efter den bedste pris, opfordrer han ligesom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at gå ind på sundhed.dk og tjekke tandlægernes priser der, hvor du bor.

»Dernæst vil jeg anbefale, at du betaler for en konsultation hos tandlægen, hvor tandlægen kigger på dine tænder og fortæller, hvad det vil koste at få dem lavet. Tandlægen skal altid kunne tilbyde et prisoverslag,« siger Søren Bach-Petersen.

Prisoverslaget vil være den præcise pris for tandbehandlingen, hvorimod priserne inde på sundhed.dk er et prisinterval, forklarer han.

Der er nemlig stor forskel på, hvad behandlingen kræver fra patient til patient.

»Tænder er ikke det samme som at købe en liter sødmælk nede i supermarkedet. En rodbehandling af en tand er ikke bare en rodbehandling,« siger Søren Bach-Petersen og uddyber:

»Den afhænger af, hvordan rødderne sidder, om der er gået betændelse i tanden, eller om noget er knækket af. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvilken behandling man skal have.«

Alle skal have råd

Søren Bach-Petersen understreger, at det ligger Tandlægeforeningen på sinde, at alle skal have råd til at gå til tandlæge.

I den forbindelse ser foreningen gerne, at politikerne skruer op for det offentlige tilskud.

»Egenbetalingen ligger på 85 procent, fordi det offentlige tilskud er blevet udhulet gennem de seneste 25-30 år. Det er en problematik, vi har taget op, fordi vi frygter, at store patientgrupper vælger tandlægebesøget fra,« lyder det fra Søren Bach-Petersen.

jro

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.