Melodien der blev væk mellem V og S i Syddjurs
Venstre og Socialdemokratiet var ikke just perlevenner i sidste byrådsperiode, hvor Venstre tog sin rolle som det store oppositionsparti i byrådssalen meget alvorligt. Socialdemokratiets tilgang til økonomistyring fik kun hånsord og -latter med på vejen fra Venstres gruppe.
På valgnatten så det imidlertid ud til, at de to partier nu havde fundet hinanden. Venstres Claus Wistoft skulle bruge Socialdemokratiets mandater til at erobre borgmesterposten, og Socialdemokratiets Ninna Thomsen var parat til at levere varen, fordi SV-koalitionen kunne give et detroniseret Socialdemokrati en fortsat afgørende position i byrådssalen.
Siden brast koalitionen som bekendt, fordi Socialdemokratiet blev lokket af andre og meget listige friere. Ninna Thomsen var imod kovendingen, men i Socialdemokratiet retter man ind, og den trofaste partisoldat kunne se til, at andre forsøgte at køre med klatten. Wistoft og Thomsen stod efterladt med sorteper og udsigt til fire år med masser af verbale slagudvekslinger i byrådssalen.
Tak for sidst
Da byrådet på sidste byrådsmøde på ny skulle udpege en formand for Djurs Mad I/S, interessentskabet som Syddjurs og Norddjurs i fællesskab står for driften af, fordi der var rod i vedtægterne i forhold til valgperioderne, ville det naturligvis have været en ren ekspeditionssag for et enigt byråd at pege på formanden for Udvalget for Sundhed og Ældre, Ninna Thomsen, som formand.
Men, som det var tilfældet i det tidligere byråd, skulle Venstre lige sige tak for sidst. Claus Wistoft foreslog Venstres egen, debutanten Marianne Aude, som formand for Djurs I/S.
Det kunne Venstre og Dansk Folkeparti støtte, medens SF, S og R støttede Ninna Thomsen. De to konservative, Tommy Bøgehøj og Steen Fris, undlod at stemme, og undgik derved at bringe Steen Fris i en slem kattepine.
Han var nemlig Venstres kandidat ved det tilsvarende formandsvalg i det gamle byråd uden egentlig at ville det. Han kunne sagtens støtte Ninna Thomsens kandidatur dengang.
Det gamle kernevælgere hos V og S, bønder og arbejdere i gammeldags forstand er der ikke så mange af længere i det danske samfund, men V og S består fortsat, også i gammeldags forstand, når det gælder positionskampen i selv bittesmå politiske spørgsmål.