Røg og drikkelse stjålet fra bar i Ebeltoft
Ved et indbrud i Den Skæve Bar i Overgade i Ebeltoft er der natten fra søndag kl. 22.30 til mandag morgen kl. 07.30 blevet stjålet to kartoner cigaretter, øl og breezers.
Mandag aften mellem kl. 17.00 og 22.15 blev en villa på Krokusvej i Ebeltoft udsat for indbrud. Ukendte gerningsmænd har opbrudt et vindue til en stue. Huset blev gennemrodet og der blev stjålet to bærbare computere, to armbåndsure af mærket Skagen og Adel samt smykker.
Tyve stjal TV og kaffemaskine
I løbet af mandag har der været to indbrud i villaer i Storegade. Mellem kl. 17.15 og 20 har en tyv brudt et vindue op og gennemrodet huset, men tilsyneladende ikke stjålet noget. Mellem kl. 22.00 og 22.45 blev der knust en rude i en bagdør til en villa. Her har tyven stjålet et 26" fladskærms TV af mærket Samsung og en kaffemaskine af mærket MoccaMaster. Kaffemaskinen er mærket "udlånsmaskine/Skousen".