Brand i gård på Bredstrupvej i Grenaa nytårsaften
Politi og brandvæsen måtte lige før midnat nytårsaften rykke ud til en brand i en længe på en nedlagt firelænget gård på Bredstrupvej i Grenaa.
En større mængde tør halm på loftet besværliggjorde slukningen. Beboerne var kortvarigt på besøg i nabolaget i forbindelse med brandens opståen.
Vidner har observeret tre yngre mandspersoner i alderen 13-17 år, der i forbindelse med brandens opståen, blev set løbende fra stedet, mens den ene råbte "shit, shit, shit".
Politiet har ikke noget nærmere signalement af de tre ungersvende.